Stofa i direkte angreb på YouSee: Kopierer opsigtsvækkende bredbånds-tilbud - men lancerer det før YouSee

Få dage efter, at YouSee kunne annoncere, at kabel-tv-kunderne snart vil kunne købe bredbånd uden tv-pakker, følger Stofa trop med et identisk tilbud.

Artikel top billede

Det er kun lige akkurat en uge siden, at TDC annoncerede, at YouSee-kunderne snart vil kunne købe bredbånd uden samtidig også at skulle vælge en tv-pakke fra YouSee.

Læs mere om det her. 

Det opsigtsvækkende tiltag fra TDC's side fik dog ikke lov til at stå alene på markedet ret længe, for her mandag morgen har ærkerivalen Stofa lanceret et stort set identisk tilbud:

"Tidligere har det ikke været teknisk muligt at adskille tv og bredbånd i kabelnettet, men Stofa er nu klar med en løsning, der betyder at godt 100.000 forbrugere, der i dag har eller kan få Stofa kabeltv, om ganske kort tid kan vælge, om de både ønsker Stofas tv- og bredbåndsløsninger, eller om de foretrækker at nøjes med bredbånd."

Der er dog den lille krølle på Stofa-halen, at Stofa er klar med sit tilbud allerede i løbet af fjerde kvartal i år, mens YouSee først åbner op for bredbånd uden tv fra slutningen af første kvartal 2016.

Stofa skriver, at det nye initiativ er kommer i forlængelse af selskabets annoncering af det forbrugsafregnede tv-produkt Stofa MitTv, hvor seerne betaler for tv-kanalerne enkeltvis og per måned - læs mere om det her:

Læs også: Fremtidens tv-løsninger på vej - men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

"Og initiativet skal tages som et udtryk for, at Stofa har lyttet til de af vores kunder, der ønsker at gøre brug af Stofas hurtige og stabile bredbånd, men som ikke synes de har brug for Stofas tv-løsning," skriver Stofa videre.

Her kommer bredbånd uden tv

Stofa oplyser, at muligheden for bredbånd uden tv i kabelnettet i første omgang vil kunne købes i hovedparten af Stofas egne kabelnet, herunder i Billund, Faaborg, Næstved, Rødby, Skælskør, Slagelse, Sorø og Sønderborg.

Derudover vil det også blive muligt i Antenneforeningen Aarhus, Løkken Antennelaug og Vorbasse Antenneforening.

"Antallet af foreninger, hvorigennem Stofa kan tilbyde bredbånd uden tv, forventes at stige stødt i løbet af det kommende år, efterhånden som teknikken opgraderes i de enkelte anlæg og aftalerne med foreningerne falder på plads."

Hverken YouSee eller Stofa har afsløret priserne for de nye bredbånds-produkter, hvor kunderne har mulighed for helt at droppe tv-pakkerne.

Det er derfor endnu også for tidligt at spå om, hvorvidt de rene bredbånds-produkter bliver en succes, idet det alt andet lige må antages, at de rene bredbånds-produkter skal være en del billigere end bredbånd & tv, for at det kan blive den store succes.

Læs også:

YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken

Presset YouSee klar med kæmpe strategi-skift: Erkender at kampen til streaming er tabt

Fremtidens tv-løsninger på vej - men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S