Teslas nyeste model D har en indstilling for "Ludicrous Speed", en fin lille henvisning til den voldsomme hastighed Lord Dark Helmet kaster sig ud i science fiction-parodien "Space Balls" (se klippet her).
Men det er ikke bare luksuriøse elbiler, som har muligheden for ekstra fart. For med Intels 750-serie SSD-diske kan du også opnå en latterlig hurtig hastighed på din computer.
Til gengæld er prisen også helt hen i vejret - endnu. Over 8.000 kroner for modellen med 1.200 gigabyte lagerplads (ca. 1.090 formatteret i Windows 10).
SSD'en vi taler om er Intels 750-serie til din PCI Express-port i den stationære computer. For i modsætning til normale SSD-diske, som er begrænset af SATA-standardens båndbredde, sætter du Intels topmodel direkte på bundkortets PCI Express X4-slot.
Derefter starter du computeren, installerer lidt drivere fra Intel - og spænder sikkerhedsselen godt fast.
For i vores test flytter Intel 750 rutinemæssigt filer ved hastigheder som nærmer sig 2,7 gigabyte i sekundet.
En imponerende hastighed. Specielt hvis du tænker seks år tilbage. Her testede vi, i 2009, første generation af Intels SSD-drev.
Det drev, kaldet X25-M, leverede en maksimumhastighed på 215 mb/s og kostede i øvrigt 3.000 for et drev på 80 gigabyte. Læs testen af X25-M her.
Hastigheden er steget 11 gange, men prisen kun 3 gange
En lidt sjov beregning er, at du for seks år siden betalte 38 kroner per gigabyte lagerplads - og 14 kroner per megabyte i sekundet.
Med topmodellen 750 til PCIe på 1200 megabyte, til en pris på cirka 8.300 kroner, betaler du i dag syv kroner per gigabyte lagerplads og fire kroner per megabyte i sekundet.
Så mens prisen stadig er høj, så er kapaciteten på Intels drev blevet 15 gange større og hastigheden 11 gange hurtigere - mens prisen kun er steget tre gange.
Samtidig kan du selvfølgelig finde mere jordnære SSD-drev, som har en langt bedre pris/kapacitets-forhold end 750-series.
To store udfordringer for NVMe-drev
Der er dog to primære udfordringer ved et drev som 750-series og andre tilsvarende drev fra Samsung, OCZ og lignende.
Den første skyldes, at drevene går uden om SATA-standarden og i stedet bruger den ny stardard NVMe (Non-Volatile Memory express) til at flytte data rigtigt hurtigt internt på din maskine.
Den nye standard betyder, at mens du godt kan smide kortet i din maskine (opdaterede udgaver af Windows 7 og Linux burde ikke have problemer) så kan alle andre end de nyeste motherboards (med Intels X99-chipsets) have problemer med at sætte NVMe-drevet som boot-drev.
Hjælp til det kan eventuelt hentes i Intels guide til at boote med NVMe-drev på forskellige motherboards (PDF-link her)
Det betyder, at du skal se dig godt for, hvis du vil have et NVMe SSD-drev som dit primære drev. Kan du derimod leve med, at det er et ekstra drev, hvor for eksempel dine programmer er installeret, så er der ingen problemer.
Hvad kan hastigheden reelt bruges til?
Den anden udfordring er dog, at mens NVMe-drev er hurtige, så er det ikke altid, du kan bruge hastigheden til så meget.
For at kigge på resultaterne i den virkelige verden testede vi Intels 750-serie sammen med Adobe Media Encoder.
Her lagde vi en fil på 1,58 gigabyte på de forskellige test-drev og bad så computeren om at konvertere filen fra mp4 til mov-formatet.
Og ja, vi ved godt, at omkoder du film, er begrænsningen din processors evne til at regne. Det er dermed processoren som er flaskehalsen.
Det var også tilfældet selv med med vores testmaskine med en 6-kernet Intel i7-4960X cpu monteret i et Asus Rampage IV motherboard og med 16 gigabyte hukommelse.
Lå test-filen på en ældre ADATA SSD tog opgaven fire minutter og 36 sekunder - og lå filen på Intels 750-drev, så tog opgaven fire minutter og 31 sekunder. Det samme var i øvrigt tilfældet hvis filen skulle skrives til drevet: fire minutter og 39 sekunder med ADATA og fire minutter og 35 sekunder med Intels SSD.
Lidt skuffende - men ikke uventet.
For mens de første versioner af SSD-drev efterlod de gamle harddiske fuldstændig i støvet og satte turbo på selv ældre maskiner, så fjerner nyere superhurtige SSD-drev bare flaskehalsen over til andre komponenter i din maskine.
Det skal ikke forhindre nogen i at købe et lækkert drev som Intels 750-serie, for ægte pc-entusiaster vil altid have mere fart og vildere udstyr.
Men vi andre vil nok gøre klogest i at vente på at NVMe-teknologien kommer ned i pris, så vi for alvor kan nyde godt af farten uden at ofre børnenes børneopsparing.
Samtidig kan mere båndbredde-intensive opgaver som streaming, eller hvis du for eksempel retter i indeks på databaser, hvor der er mange random writes til disken for alvor udnytte 750-seriens potentiale. Med det forbehold at netværket hurtigt kan blive en flaskehals.
Men som privatperson er det nok tvivlsomt, hvor ofte du render ind i det problem på din lokale maskine.
Det skal dog siges, at Adobes Lightroom loadede oversigten over en stor samling RAW-billeder i høj opløsning hurtigere end vi normalt oplever, når de lå på 750-serien.
Her hentes der, i modsætning til videoredigering, flere mindre filer på én gang - og det er især her 750-seriens styrke ligger.
Men på en eller anden måde føles det dog lidt forkert at bruge Intels fartdjævel til at vise feriefotos med.
I øvrigt kan du starte med at glæde dig til 2016, for her kommer Intel med Optane-teknologien. Den skulle femdoble hastigheden på SSD-drev.
Læs mere om Intels kommende SSD-drev her: Intel på vej med fem gange hurtigere SSD-drev - vil være klar allerede i 2016
