Den kommende persondataforordning fra EU med blandt andet stramninger omkring konsekvenserne for brud på persondata vil være noget, alle ledere i dansk erhvervsliv og i offentlige myndigheder bør have på radaren.
Det mener advokat og partner Michael Hopp fra advokatfirmaet Plesners TMT-team (teknologi-, medie- og teleret).
"Ultimativt er det jo direktionen, der er ansvarlig for at træffe de fornødne beslutninger omkring, at reglerne overholdes. Og så bliver det nok it-chefens og juristernes opgave at bringe compliance-reglerne fra EU op til direktørerne," forklarer han.
Michael Hopp med speciale inden for persondata-ret skelner her knivskarpt mellem compliance - at overholde et regelsæt angående datahåndtering og -opbevaring, og så it-sikkerhed, der på et mere teknisk niveau handler om at beskytte data mod udefrakommende.
"Indtil videre har mange nok tænkt, at det der data-compliance har vi nok styr på, og så længe Datatilsynet ikke kommer på inspektion, så er alt godt. Jeg tror dog, at konsekvensen af EU's persondataforordning bliver, at virksomhederne bliver meget mere proaktive i deres databeskyttelse," forklarer advokaten.
Din virksomhed har et ansvar
Eksempelvis vil mange nye online-tjenester blive bygget på den kommende persondataforordning, der formentlig træder i kraft om godt to års tid.
"Hvis du skal bygge en social tjeneste, har du pligt til at tænke over, hvordan du beskytter folks privatliv. Det gælder alt fra indsamling over anvendelse til slettepolitik, og det fratager dig jo ikke fra noget ansvar, at du ikke kender reglerne," lyder det fra Michael Hopp.
Samtidig understreger han, at det offentlige rum ikke nødvendigvis behøver at blive forvandlet til én stor skriftestol, selvom virksomheder med de kommende EU-regler er tvunget til at fortælle, hvis de har lidt tab af persondata.
Læs også: Nye EU-dataregler vil dagligt tvinge 10 danske virksomheder til at indrømme hacker-tab
For Artikel 31 i forordningen beskriver, at man skal melde om databrud til myndigheder og de berørte personer - med mindre bruddet ikke får konsekvenser for de enkelte personer.
Michael Hopp fremhæver samtidigt, at Artikel 32 beskriver, at de berørte personer kun skal oplyses, hvis der er højrisiko forbundet med bruddet for den enkelte person.
"Hvad der er sandsynligt, og hvad der er 'høj-risiko' bliver op til en juridisk vurdering," forklarer advokaten.
Behøver ikke være pinligt
På grund af denne juridiske vurdering af risikoen for enkeltpersoner fra sag til sag om brud på persondata-lovgivningen mener Michael Hopp ikke, at det nødvendigvis vil vælte frem med sager.
Forholdt Danmarkshistoriens største hackersag, hvor Rigspolitiets kørekortsregister med CPR-numre samt oplysninger om eftersøgte personer i Schengen-registret hos it-leverandøren blev hacket og downloadet til de kriminelles maskiner, medgiver Michael Hopp dog, at det godt kan blive pinligt.
"I den sag ville de jo under forordningen næsten være tvunget til at indrykke avisannoncer, hvor de undskylder, mens man i mange andre sager helt kan slippe om at kontakte personer, hvis risikoen forbundet med datalæk er lav," siger advokaten.
Michael Hopp nævner i samme åndedrag, at også sikkerheden hos offentlige myndigheder vil blive strammet en tak eller to, da alle myndigheder skal have en såkaldt data protection officer (DPO).
"DPO'en er en dedikeret medarbejder, og vedkommende kan ikke fyres for at være irriterende og emsig omkring databehandlingen. Nogle små kommuner kan nok godt deles om en DPO, men alle myndigheder i EU skal have en," siger Michael Hopp.
Læs også:
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU
