Wikileaks-stifter Julian Assange er blevet ulovligt frihedsberøvet og såkaldt vilkårligt tilbageholdt af Storbritannien og Sverige igennem en periode på mere end fem år.
Sådan lyder afgtørelsen fra en arbejdsgruppe under FN, der har undersøgt, om stifteren af det kontroversielle whistleblower-site Wikileaks har haft ret til at forlade Ecudadors ambassade i London.
Det skriver The Guardian på baggrunden af udtalelserne i FN-rapporten.
Flere former for frihedsberøvelse
Julian Assange har ellers i flere år har opholdt sig på den ecuadorianske ambassade på grund af en svensk begæring om at afhøre Julian Assange på baggrund af flere påståede seksuelle overgreb i Sverige.
Den udvikling har Julian Assange selv har tolket som et led i en større plan om at blive udleveret til USA, som Wikileaks har været på kant med flere gange.
Konflikten med USA er opstået, efter whistleblower-sitet eksempelvis har publiceret hemmelige dokumenter om Afghanistan-krigen og korrespondancer fra amerikanske diplomater.
Læs også: Sådan slap Wikileaks-dokumenterne ud på nettet
FN-arbejdsgruppen opfordrer svenske og britiske myndigheder til at afslutte Julians Assanges frihedsberøvelse og give ham kompensation for de forgangne år,
"Arbejdsgruppen har fundet, at Julian Assange har været udsat for forskellige former for frihedsberøvelse, indledende tilbageholdelse i Wandsworth-fængslet, som blev efterfulgt af husarrest og hans indespærring på Ecuadors ambassade," skriver The Guardian om en af konklusionerne i FN-rapporten.
Tre ud og fem støtter Assange
I FN-arbejdsgruppen er det kun tre ud af fem, der bakker op om, at Julian Assange bør være en fri mand med kompensation for frihedsberøvelsen.
Det skyldes, at et af medlemmerne i lighed med Julian Assange er australier og på denne baggrund ønskede at forholde sig neutral, mens et andet medlem var uenig med flertallet.
"Der har været en betydelig mangel på rettidigt omhu hos de berørte lande (Storbritannien og Sverige, red.) i forbindelse med den kriminelle administration," begrunder arbejdsgruppen sin beslutning med, hvor den også sætter fokus på, at det videre forløb omkring Julian Assange har været ukendt.
Samtidig får de svenske anklagemyndigheder også et hårdt rap over fingrene i FN-udtalelsen, da svenskerne kunne have afhørt Julian Assange på andre måder end ved at have ham fysisk til stede i Sverige.
Især fordi Julian Assange ikke formelt var sigtet af de svenske myndigheder i forbindelse med de påståede seksuelle overgreb.
Julian Assange har selv sagt, at hvis FN-arbejdsgruppen finder, at Storbritannien og Sverige har handlet ulovligt, vil han gerne have sit pas tilbageleveret og kunne forlade Ecuadors ambassade som en fri mand.
Det kan du læse mere om her: Knald-eller-fald: Fredag afgøres skæbnen for kontroversiel it-whistleblower
Læs også:
Wikileaks-stifter slipper for sexanklager - men det gør næppe en forskel
