Folk, der snyder i skat. Lande, der går i krig på et tyndbenet grundlag. Eller nationer, der overvåger og aflytter borgerne uden de nødvendige tilladelser.
Disse ganske alvorlige brud på god moral eller ligefrem overtrædelser af lovgivningen kommer gang på gang frem i offentlighedens søgelys gennem personer, der har haft et USB-stik med i lommen, og samtidig har haft et behov for at dele informationerne med offentligheden.
Edward Snowden, LuxLeaks og senest Panama-sagen, der netop nu ruller i hele verden med sine 11 millioner hemmelige dokumenter om formuer gemt i skattely i det mellemamerikanske land, er alle eksempler på lækkede data, der er blevet gemt, og som afslører ulovligheder.
Dokumenterne fra Panama viser blandt andet, at et netværk af nære venner og bekendte af Ruslands præsident Vladimir Putin i hemmelighed har flyttet milliarder af rubler i skattely.
Ligeledes viser de digitale bogstaver, at danske virksomheder, som banken Nordea, angiveligt har haft en tvivlsom rolle i at bygge fup-virksomheder til skattely i landet med den berømte kanal.
Det beskriver DR, der har gransket indholdet i de mange dokumenter sammen med 100 andre medier verden rundt.
Længe lever USB-nøglen
Det man som iagttager af de mange data-leaks kan stille sig lidt uforstående overfor er, hvorfor de skal komme fra whistleblowere og transporteres på USB-nøgler.
Hvorfor er disse informationer ikke tilgængelige og søgbare for eksempelvis Skat?
Indholdet på en ganske almindelig danskers selvangivelse bliver registreret helt automatisk, så teknologien findes, bruges og virker da også ganske udmærket i praksis.
Vi ønsker naturligvis ikke, at skattemyndighederne i alle mulige bananstater kan få adgang til vores bank- og skatteoplysninger, men mon ikke, der kan findes en holdbar model for deling af data på tværs af landegrænser, hvis der er vilje til det.
Danmark har eksempelvis en udvekslingsaftale med Panama på finansområdet, men data deles ikke automatisk, hvilket ellers ville gøre disse transaktioner transparente.
Men sådan skal det altså ikke være.
Hvor den manglende lyst til gennemsigtighed befinder sig, kan være svær at få øje på, men det er ikke svært at få øje på den teknologiske dims, der kan redde statskassen milliarder af kroner.
Det er USB-nøglen, der bliver kopieret data over på af de personer, der føler trang til at fortælle om virkeligheden.
For under 100 kroner kan samfundet få nøglen til sandheden. Hvilket er lidt ironisk i sammenligning med, at nøglen kan indeholde informationer om svindel for milliarder af dollar.
Dyrt at bruge USB-nøgler
Selv om danskerne generelt er glad for at blive præsenteret for de hemmelige oplysninger som whistleblowere gemmer på deres USB-nøgler, så er der stadig en høj pris for at fortælle offentligheden om, hvad der sker bag kulisserne.
Læs også: Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk
Den 20. maj 2013 sætter it-manden Edward Snowden sig ind i et fly på den amerikanske ferieø Hawaii med kurs mod storbyen Hong Kong i det Østkinesiske Hav.
I sin bagage har han digitale lagermedier, som er proppet med tusindvis af hemmeligstemplede dokumenter fra den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA.
Den handling kommer til at gøre den lille spinkle amerikaner fredløs og jagtet i hele verden.
Et andet eksempel fra vores egne breddegrader er fra 2004, hvor Frank Grevil, der var major og analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, lækkede en række hemmeligstemplede dokumenter fra Forsvarets Efterretningstjeneste til journalister.
Han blev dømt til ubetinget fængsel.
Så selv om USB-nøglen kan erhverves for ganske få kroner, så kan prisen for at anvende det være ubeskrivelig høj.
Hvad mener du? Er det ok, at prisen for at bruge en USB-nøgle som lagermedie i forbindelse offentliggørelse af data er så høj?
Læs også:
Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden
Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag
Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk
