Nyt koncept vinder frem: Dansk forsikringsgigant åbner døren for 300 iværksættere

Markedet for kontorfællesskaber er præget af benhård konkurrence. Derfor slår danske Rainmaking nu pjalterne sammen en forsikringsgigant. Sammen vil de gør København til Nordens førende region for iværksættere.

Artikel top billede

Et co-working-space er en slags community-baseret kontorfællesskab. Billedet her er fra Rainmaking Loft på Holmen, da faciliteterne hos Tryg i Ballerup endnu ikke er færdigbyggede.

"Her vil vi bygge en indgangsportal. Det skal være tydeligt for folk, at de nu går ind i en anden og lidt mere kreativ verden," siger Kristian Justesen til Computerworld.

Han er administrerende direktør for det danske Rainmaking og viser rundt i Rainmakings nyeste 'co-working-space', der åbner til oktober og får navnet The Camp.

Et co-working-space er en slags community-baseret kontorfællesskab, hvor mindre iværksætter-virksomheder kan leje sig ind og få adgang til faciliter, som ellers normalt er forbeholdt større og mere etablerede virksomheder.

Rainmaking har i dag afdelinger i Berlin, London samt på Holmen i det indre København.

Men den nye afdeling, The Camp, udmærker sig ved at være placeret i Ballerup udenfor København i grønne forstadsomgivelser.

Det mest bemærkelsesværdige ved The Camp er dog, at det åbnes i partnerskab med det danske forsikringsselskab Tryg, der har valgt at stille en hel bygning i sit hovedkvarter til rådighed for The Camp.

Det er ambitionen, at The Camp skal fungere som en slags brohoved mellem den danske forsikringsgigant og den boblende københavnske iværksætterscene.

Læs også:  Internationalt it-koncept kommer til Danmark: Skal blive kuvøse for morgendagens it-stjerner

Ny tendens

Kristian Justesen kalder The Camp for et "corporate co-working-space". Et koncept, der også vinder frem andre steder i verden, hvor eksempelvis det amerikanske teleselskab Verizon har oprettet et co-working-space i virksomhedens tidligere hovedkvarter på Manhattan i New York. 

"Et corporate co-working-space har et koncept, der adskiller sig lidt fra traditionelle co-working-spaces og kontorfællesskaber."

"Det er et koncept, der bygger på en ide om, at der skal opbygges et samarbejde mellem iværksætterne og den virksomhed, der stiller faciliteterne til rådighed. Derfor er det også afgørende, at de virksomheder som vi tager ind ikke bare skaber værdi for sig selv, men også har potentiale til at kunne skabe værdi for Tryg," siger han. 

Derfor er det også Kristian Justesens forventning, at mange af de virksomheder, der flytter ind i The Camp vil have en lidt anden profil, end det er tilfældet i Rainmakings lokaler på Holmen i det indre København.

"På Holmen har vi fokus på skalerbare tech-startups. I Ballerup vil de fleste virksomheder formodentligt også være tech-baserede, men det er samtidig vores ønske, at virksomhederne skal beskæftige sig med et område, hvor der en synergi i forhold til Tryg."

"Det kan være virksomheder, der beskæftiger sig med sundhed, sikkerhed eller biler. Vi har eksempelvis allerede tilknyttet en virksomhed, der beskæftiger med internet of things til hjemmet, siger han.

Betyder det så også, at Tryg vil investere i de virksomheder, der flytter ind i The Camp? 

"Der vil være mulighed for, at det kan lade sig gøre, hvis Tryg finder det interessant. Men der er hverken et krav eller en garanti om det," siger han. 

Kristian Justesen tilføjer, at han desuden har en forventning om, at placeringen i forstæderne betyder, at The Camp vil appellere til en gruppe af mere modne iværksættere, der måske er kommet til det punkt i deres liv, hvor de har stiftet familie og selv er flyttet ud til forstæderne.

Læs også: Solgte sit firma for et trecifret millionbeløb: "Men jeg var bange hele tiden"

Selvom Kristian Justesen indledningsvis fremhæver, at The Camp er en selvstændig og mere kreativ enklave midt i forsikringsgigantens hovedkvarter, så er det afgørende for The Camps succes, at der bliver bygget bro mellem to verdener. 

Derfor forklarer Kristian Justesen, at Tryg vil flytte en gruppe af medarbejdere, der beskæftiger sig med innovation og forretningsudvikling ind i The Camp, hvor de vil få permante kontorpladser og kan være med til at booste synergieffekterne mellem de to verdener. 

Ekstrem konkurrence 

The Camp får i alt 300 kontorpladser og Rainmaking Loft på Holmen har et tilsvarende antal kontorpladser. 

Samtidig finder der lignende tilbud hos eksempelvis kontorfællesskabet The Orbit på Amager, Startup Village på Islands Brygge og Rocket Labs i Københavns Nordvestkvarter. 

Men Kristian Justesen mener ikke, at det københavnske marked for kontorfællesskaber og co-working-spaces er mættet endnu.

"Selvom der kommer flere og flere iværksættere er der ingen tvivl om, at det er et ekstremt konkurrencepræget marked. Da vi åbnede i London var vi eksempelvis blot et ud af seks co-workingspaces."

"I dag har vi mere end 300 konkurrenter i London, det betyder også, at det i dag ikke længere er nok bare at åbne dørene og sætte nogle møbler ind. I dag er det også vigtigt at kunne tilbyde gode faciliter og skabe et community, " siger han. 

Kristian Justesen vurderer også at fremvæksten af coworking spaces er med til at sætte øget fokus på iværksætteri, og dermed skabe grundlag for, at der i de kommende år bliver udklækket endnu flere iværksættere

"Vi ser os selv om en spiller i et større økosystem, der er med til at skabe iværksætteri, og jeg er derfor ikke i tvivl om, at co-working-spaces som vores er med til at gøre det mere attraktivt at være iværksætter og dermed i sidste ende også er med til at skabe flere iværksættere," siger han. 

Stockholm bliver ofte fremhævet som Nordens førende iværksætter-by. Men hvordan ser det du den københavnske iværksætter-scene i dag, hvis vi sammenligner med andre nordiske byer?

"Jeg er helt enig i, at Stockholm historisk set har været den største og stærkeste iværksætterby i Norden, men jeg vil mene- at København er kommet op på siden af Stockholm, og hvis udviklingen fortsætter, så tror jeg på, at København med tiden bliver Nordens førende iværksætterby," siger han.

Læs også: 

Danske iværksættere afslører: Disse spørgsmål stiller vi, når du kommer til jobsamtale

Unge iværksættere stormer frem: "Men hvor fanden skal en 18-årig vide fra, om han må trække printerpapir fra"

Læses lige nu

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Mia Vang Petersen som Head of Marketing. Hun skal især beskæftige sig med at lede Norriqs marketingteam mod nye succeser. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing hos Columbus Danmark. Hun er uddannet Kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet. Nyt job

    Mia Vang Petersen

    Norriq Danmark A/S

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job