Vi kan groft sagt opdele verden i to lejre. I den ene har vi optimisterne, og i den anden har vi pessimisterne.
Det gælder også i synet på de nybrud indenfor kunstig intelligens og robotteknologi, der i løbet af de kommende år næsten uundgåeligt vil få dramatiske konsekvenser for vores arbejdsliv.
Begge lejre var repræsenteret, da Dansk Industri tidligere på ugen afholdte sit årlige topmøde under overskriften "Transforming Denmark - Winning The Future".
Her fik vi præsenteret to mulige scenarier for, hvordan arbejdsmarkedet vil udvikle sig, når robotterne kommer. Det første scenarium er mørkt og nærmest dystopisk, mens det andet er langt mere teknologipositivt.
Lad os starte med det første, der blev fremført af Martin Ford, forfatter til bestselleren Rise of the Robots, som i sin bog advarer mod, at vi kan være på vej ind i en noget nær jobløs fremtid.
Pessimisten
Mere end bare muskelkraft
Allerede i 60'erne fandt de første robotter vej ind i industriproduktionen, hvor blandt andet General Motors begyndte at anvende robotter i bilproduktionen.
Men der er én afgørende forskel på den automatisering, der fandt sted dengang, og den der finder sted nu, påpeger Martin Ford.
For i dag erstatter robotterne ikke længere bare rå muskelkraft. Fremskridt indenfor maskinlæring betyder, at robotter i stigende grad får kognitive evner. Dermed bliver de i stand til at tilegne sig erfaring, træffe beslutninger og tilpasse sig de omgivende miljøer.
"Du kan spørge dig selv: Vil et andet menneske være i stand til at gå ind og overtage mit job? Hvis det er tilfældet, så er det ret sandsynligt, at det før eller siden også vil være muligt at udvikle en algoritme, der gør en maskine i stand til at gøre det," sagde Martin Ford fra scenen i Operaen til Dansk Industris topmøde.
Mange af Martin Fords kritikere påpeger, at selvom ny teknologi utvivlsomt vil gøre mange job overflødige. Så vil helt nye jobtyper samtidig blomstre op og dermed kompensere for de job, der er blevet udkonkurreret.
Martin Ford stiller sig dog tvivlende overfor om det er muligt at skabe nye job i det nødvendige omfang. Han påpeger, at alene fremkomsten af selvkørende biler vil udslette millioner af job, og den samme udvikling vil vi angiveligt komme til at se indenfor stort alle brancher.
Tendensen er i gang
Han mener, at vi allerede gennem de seneste årtier har set, at jobskabelsen i nye sektorer har haft svært ved at opveje tilbagegangen i antallet af industrijob.
Eksempelvis påpeger han, at der tidligere har været en klar sammenhæng mellem produktivitetstigninger og lønudviklingen, som nu er forsvundet.
"Den sammenhæng blev afkoblet 1970'erne. Sidenhen er produktiviteten fortsat sin himmelflugt, mens lønningerne er stagneret."
"Jeg vurderer, at det skyldes den teknologiske udvikling, hvor maskiner har udviklet sig fra at være et værktøj, der gør den enkelte medarbejder mere effektiv, til at være en substitut for medarbejderne."
"Tidligere gjorde maskinerne ansatte mere værdifulde, men i takt med, at maskinerne nu kan fungere på egen hånd, bliver medarbejderne nu mindre værdifulde," sagde han.
Samtidig ser vi, at en industrigigant som General Motors i 1978 havde intet mindre end 840.000 ansatte og et overskud på 11 milliarder dollar (omregnet til 2012-dollar).
Men i 2012 havde Google - en af videnssamfundets største giganter - 38.000 ansatte og et overskud på 14 milliarder dollar.
Borgere skal sikres minimumsløn af staten
Løsningen er ifølge Martin Ford, at vi i fremtiden afkobler job og indkomst. Eksempelvis ved at indføre en form for borgerløn.
"Vi må bevæge os væk fra den opfattelse, at alle skal have et job, hvis de skal have en indkomst. Den letteste metode er, at vi giver alle en garanteret minimumsindkomst."
"Udfordringen er dog, at vi sikrer, at borgerne samtidig føler, at de lever et meningsfuldt liv. Derfor må vi sørge for at bygge incitamenter ind i den garanterede indkomst."
"Det kan vi eksempelvis gøre ved at give ekstra kompensation til folk, der uddanner sig og påtager sig frivilligt arbejde," lyder hans anbefaling.
Optimisten:
Dansk Industri havde dog også inviteret Martin Fleming, der er cheføkonom hos IBM. Han fungerede som en modvægt til Martin Fords dystre profetier.
For ifølge Martin Fleming står vi for foden af den fjerde industrielle revolution. En revolution, som han spår vil kickstarte en ny periode, hvor vi gennem de næste fire årtier vil opleve høj økonomisk vækst.
"Der vil naturligvis også være perioder med recession, men i gennemsnit vil vil opleve en stigende vækst," sagde han.
Men hvor Martin Ford forudser, at maskinerne vil erstatte mennesker helt, så tror Martin Flemming på, at den kunstige intelligens - eller augmented intelligens som han kalder det - vil fungere bedst i samarbejde med mennesker.
"Skakmesteren Gerry Kasparov tabte til supercomputerne Deep Blue i 1996. Men selvom en computer kunne vinde over ham i skak, så mener Kasparov i dag, at en menneskelig skakspiller i samarbejde med en computer vil opnå langt bedre resultater end en computer alene, fordi computeren og mennesker komplimenterer hinanden på optimal vis," siger han.
Det samme, mener Martin Fleming, gør sig gældende i mange industrier, hvor læger og ingeniører med hjælp fra kunstig intelligens kan skabe enorme fremskridt i de kommende år.
Svag lønudvikling
En kærkommen udvikling efter en årrække med svag vækst, som har ramt den amerikanske arbejdsstyrke over en bred kam. Folk med lange såvel som korte uddannelser er blevet ramt af udviklingen.
"Men vi er nu på vej ind i nyt arbejdsmarked, der vil blive præget af en massiv transformation. Ligesom vi så det i starten, midten og slutningen af det 20. århundrede," lød det fra Martin Fleming.
Han vurderer dog, at det nye arbejdsmarked kommer til at stille nye krav til arbejdsstyrken, og han opfordrede derfor deltagerne ved DI's konference til at sætte øget fokus på uddannelse og livslang læring.
Martin Fleming slog ligeledes fast, at han ikke kun tror, at det er de højt uddannede, der kommer til profitere at det nye arbejdsmarked.
"Vi skal huske, at for hver højt uddannede medarbejder vil der være brug for to, tre eller fire med korte eller mellemlange uddannelser til at understøtter dem," sluttede han af med at sige.
Læs også:
"Jo mere kunstig intelligens er i stand til, jo mere skal vi være på vagt"
