Test: Sennheiser-headset er dit bedste værn mod larmende kollegaer

Sennheiser MB 660 holder irriterende lyde fra nabobordet ude og sørger for, at din opkaldslyd er krystalklar.

Artikel top billede

Støj og forstyrrelser kan ødelægge ethvert workflow, uanset hvor god du er til at lukke verden ude. 

Et par fnisende kollegaer, lyden af et vejarbejde fra et åbent vindue eller den umiskendelige lyd af det mekaniske tastatur ejet af sidemanden, der tydeligvis var bokser i sin tidligere tid. 

Det sidste er mit eget daglige problem. Ikke, at jeg ikke forstår min kollega. For sådan et IBM-keyboard fra midt-80'erne er et fabelagtigt tastatur at straffe som tastatur-kriger. 

Men efter et par timer ved siden af det røggule plastbæst omdannes de allerede hårde "klonk"-lyde til en trykluftshammer, hvis lyd penetrerer mit kranie, som var det af vådt bølgepap - og det fjerner mit fokus. 

Hver dag.

Jeg tvivler på, at jeg er den eneste. Faktisk mister kontoransatte op imod 85 minutter hver dag på grund af distraktioner ifølge det danske institut for fremtidsforskning.  

Vi har testet Sennheisers nyeste headset, det trådløse MB 660. Et headset med en effektiv, aktiv støjreduktion, og som fungerer sammen med en lang række kommunikationsplatforme, eksempelvis Skype for Business og Polycom-enheder. 

Prisen for freden ligger på 4.200 kroner inkl moms (3.369 ekskl moms), når vi taler lige præcis dette headset for forbrugere - 

Holder al lyd ude

MB 660 er et headset udviklet af danske Sennheiser Communications specifikt til kontorlivet. 

Der er indbygget to forskellige aktive støjreduktionsteknologier, der sammen holder lyde ude. Vi har prøvet en lang række headsets med støjreduktion igennem tiderne, og Sennheisers MB 660 er et af de bedste, vi endnu har testet.

Vi kunne stå ved siden af et stort vejarbejde og knap nok høre larmen fra asfaltovnen, og vi tog headsettet med på flyvetur fra Amsterdam til San Francisco, der omdannede den monotone larm fra flyets motorer til en acceptabel brummen. 

Vigtigst af alt: De skingre klonk-lyde fra min kollegas tastatur bliver tålelige. Du kan stadig høre dem, bevares - der skal mere til at holde værktøjet fra helvede ude - men sammen med Spotify eller en koncentrationsapps som Thunderspace eller Flowing forsvinder lydene fuldstændigt. 

Det samme gælder kollegaers telefonopkald eller samtaler. De forstyrrer ikke længere på samme måde. 

Du kan selv vælge niveauet af støjreduktion i headsettet. På papiret lyder det fristende til dem, der ikke kan holde ud at benytte ANC hele tiden, men vi kunne ikke mærke den store forskel mellem støjreduktionen på fuld styrke, og efter vi skruede ned for styrken. 

Lydkvaliteten i top - både ind og ud

Headsettet er bygget til erhvervslivet og fungerer derfor også med unifying communication-platforme som Skype for Business, Polycoms eller mange andre. Du kan for eksempel tage et opkald i Skype ved at trykke på siden af headsettet. 

På højre side sidder tre mikrofoner på en række, som sørger for en god opkaldskvalitet til modtageren i den anden ende af samtalen. Når du taler, registrerer den første mikrofon først din stemme, og skruer op for lyden af din stemme. 

Hvis andre lyde, lad os sige et bankende tastatur fra nabobordet, rammer en af de andre mikrofoner først, ved headsettet, at det ikke skal med i samtalen og forsøger at filtrere det fra. Det virker overbevisende godt, og vi har kunne stå i et larmende S-tog, uden at modtageren i den anden ende kunne høre det. 

Samtidig har headsettet indbygget Sennheisers gode højttalere, der både giver eminent samtalelyd og endnu bedre musikoplevelser. Der medfølger et kabel, så du kan trække lyd via din computers lydport, men vi kan ærlig talt ikke høre forskel mellem musik spillet via bluetooth eller kabel. 

Læs også: Fastnettelefonens død sikrer dansk headset-producent Top 100-pris for andet år i træk

Når folk kommer og prikker dig på ryggen for at snakke med dig, kan du med et tryk stoppe musikken og to tryk lave en "hear through", der slår støjreduktionen fra, aktiverer mikrofonerne på headsettet og tillader lyd at gå igennem headsettet. Vi foretrækker dog af ren høflighed at tage headsettet af i stedet, når folk kommer for at snakke.

Ringe app

Overfladen på den højre højttaler fungerer som berøringsflade, så du kan skifte sang, skrue op for lyden eller stoppe sangen ved et swipe eller tryk. Det spiller, og vi har intet at kritisere. 

På siden af samme højttaler sidder en række knapper, som desværre ikke fungerer lige så godt. Det er her, du skifter imellem aktiv-, tilpasset- eller ingen støjreduktion, men knappen er svær at finde og endnu svære at aktivere, uden at du skal have headsettet af. 

Dertil kommer en app, hvor du kan tilpasse headsettets equalizer, men tilsyneladende kun med den musik, du afspiller igennem appen - og det er kun lokal musik eller Tidal, der fungerer. Der medfølger godt nok tre måneders Tidal med i købet, men det er ligemeget, hvis du i forvejen har alle dine playlister hos TDC Music eller Spotify.

Konklusion: Dyr men skønt headset
Begge de to kritikpunkter er bagateller, for headsettet er et afsindig godt produkt, men også til en skyhøj pris på 3.369 kroner ekskl. moms. 

Hvis du bare er efter musikoplevelsen og en aktiv støjreduktion, har Sennheiser og andre headsetproducenter som for eksempel Bose billigere og mindst lige så gode produkter.

Men MB 660's stærke integration med kommunikationsplatforme samt den eminente mikrofonkvalitet kan være et must for nogle. 

Det kan være en investering til dig eller dine ansatte, der særligt skal fokusere på krævende opgaver i et larmende kontormiljø, eller hvis du vil have dig et headset, der er det bedste fra to verdener. 

Læs også: Test: B&O Plays nye trådløse headset spiller djævelsk godt

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Digitaliseringen skaber muligheder – og sårbarheder. Beredskab er løsningen.

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Klampenborg

    Årets CISO 2025

    Danmarks stærkeste program om cybersikkerhed. Mød finalisterne til Årets CISO 2025, hør aktuelle oplæg og få skarpe indsigter i sikkerhed, systemer og ledelse. Tilmeld dig og bliv opdateret på it-sikkerhed i praksis.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Når geopolitisk usikkerhed udfordrer Danmarks digitale suverænitet

    Geopolitisk usikkerhed og værdikonflikter mellem USA og Europa rammer nu direkte den danske it-dagsorden. Få indsigt i konsekvenserne – og hvordan du minimerer risikoen i en ny teknologisk virkelighed.

    Se alle vores events inden for it

    Banedanmark

    Studentermedhjælper til IT-udvikling

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Ingeniører til Kapacitetscenter for mindre droner

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Dennis Kobberø Nagy som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med flere andre fagområder - bla. har han været forsikringsrådgiver og rekrutteringskonsulent. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Jacob Vildbæk Jensen som Datateknikerelev ved afd. Herning og afd. Rødekro. Han har tidligere beskæftiget sig med tjenerfaget,. Nyt job