De Bedste eSportsspil i 2016

Esport er ikke længere en undergrundsdisciplin der sendes fra små, dunkle lokaler. Udviklingen på området har været enorm, og nu ser vi at arenaer bliver udsolgt, præmiesumme tæller millionvis af kroner, og tilskuertallene er skyhøje. Vi giver her en liste over de eSportsspil, der har nydt stor succes i 2016.

Artikel top billede

Vi er ved at være nået til vejs ende i det herrens år 2016, og sikke meget eSport der er blevet set og spillet.

Der har været uhørt store præmiepuljer på spil, og seertallene har været i konstant vækst - både på streamingtjenester, såvel som TV.

Herunder er der seks spil, der især har sat dagsordenen for eSport i dette år.

Counter Strike: Global Offensive

CS:GO nyder stor succes som FPS-genrens eSportskonge, og selvom spillet efterhånden har fire hele år på bagen, så er der intet tegn på, at populariteten daler.

Med et tætpakket program der konstant holder de professionelle hold beskæftigede, så er CS:GO medvirkende til, at eSport bliver sat i mainstream-mediernes søgelys.

Dette er til dels takket være kontinuerligt forbedrede turneringer med præmiepuljer der tæller millioner af kroner, samt et kæmpe sats fra en af USAs største mediehuse, for at få den Counter Strike eksklusive turnering, Turner ELEAGUE, sendt på amerikansk TV.

Dota 2

Det Valve-producerede Dota 2 er virksomhedens andet spil på denne liste, og det vidner om, at Valve virkelig ved hvad de har at gøre med, når det gælder eSport.

Dota 2 er ligeledes det ene af de to MOBA-mastodonter på markedet, hvor League of Legends udgør den anden halvdel af den konstellation. Konkurrencen er hård mellem de to spil, og det er medvirkende til, at kvaliteten konstant er i fokus, og de små detaljer altid er i orden.

Med et figurgalleri der tæller hele 112 heroes, er Dota 2 aldrig i stilstand når det kommer til taktiske implementationer og spillernes roller i arenaen. Der er altid nye kombinationer at tage af, og det gør, at spillet altid har noget nyt at byde på. Dota 2 sidder også på rekorden for verdens største præmiesum i eSport: $20.770.640 ved The International 2016. Wow.

League of Legends

Det mest populære spil på streaming-tjenesten Twitch i 2015. League of Legends ser nærmest ud til, at det aldrig går af mode.

Udviklerholdet hos Riot Games er meget påpasselige med deres guldfugl, og selvom mange forsøger at vippe spillet af pinden, så er League of Legends stadig et af de mest populære spil på markedet lige nu. Ligesom Dota 2 er LoL gratis at downloade og spille, men det er League of Legends der har været på markedet længst.

Faktisk udkom spillet helt tilbage i 2009, og har derfor haft et forspring på fire år på Dota 2. De to spil er sammenlignelige ved første øjekast, men League of Legends inderholder relativt simplere gameplay-mekanikker end Dota 2, hvilket også kan være medvirkende til, at det er mere tilskuervenligt.

Overwatch

Blizzard, der mest er kendt for at skabe WarCraft-verdenen, lancerede et ultra-ambitiøst eSportscentreret FPS i form af Overwatch. Farverige karakterer med unikke egenskaber, lettilgængeligt gameplay og hæsblæsende tempo kendetegner spillet, og man skal i aller højeste grad arbejde sammen med sine holdkammerater, hvis der overhovedet skal være en chance for at vinde kampe.

Overwatch udkom med uhørt meget hype i ryggen, og formåede stadig at levere varen, uden at bukke under for et uoverskueligt forventningspres. Spillet har måske ikke formået at vælte den "gamle" garde af eSportsspil af pinden, men populariteten stiger stadig, og seertal er der heller ikke mangel på.

Gad vide hvad 2017 har i vente?

Rainbow Six: Siege

Ubisoft har udviklet et aldeles underholdende FPS med eSportsvenlige elementer. Kender man ikke til spillets koncept, så er det basalt set to hold mod hinanden, hvoraf det ene skal forsvare et rum i en bygning, og det andet skal forsøge at redde et gidsel, desarmere en bombe eller sikre det rum, som forsvarsholdet har fortificeret.

Det giver intense kampe hvor mure sprænges, gulve bliver flænset op og vinduer smadres for at få overhånden i en tætpakket bygning.

Ubisoft har poleret det basale gameplay, leveret underholdende karakterer med hver deres speciale, og produceret en fantastisk DLC-model, der alt sammen gør Rainbow Six: Siege til et af årets absolut bedste FPS.

Læg dertil det faktum, at spillet får helt nyt "Season Two" content til februar, og man har et eSportsspil der ambitiøst vil tage 2017 med storm.

Rocket League

Rocket League formår at fænge publikum med et vanedannende mix af fodbold og raketbiler.

En unik blanding, der gør spillet til et unikum på spilmarkedet. Det er ekstremt let at gå til, men til gengæld også hulens svært at mestre, hvilket bidrager til eSportspotentialet i form af et ekstremt højt "skill-ceiling".

Med muligheden for at gøre bilerne helt unikke med maling, hjul, hatte og andet gøgl, får spillerne også sat et personligt præg på spillets æstetik, og man er aldrig i tvivl om, hvem man som tilskuer skal holde øje med.

Rocket League kan blive stort, og med officielle præmiepuljer der støttes gennem mikrotransaktioner, så ser vi nok også et øget boost i dækningen af spillet.

Læs også: Anmeldelse: Heroes & Generals er en gratis fornøjelse med danske rødder

Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Green Power Denmark

It-chef med udviklingsfokus

Københavnsområdet

Banedanmark

Cyber Risk Analyst

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo