KMD-topchef efter voldsom kritik: "Jeg afviser fuldstændigt blankt, at KMD spekulerer i at forsinke systemer til kommunerne"

Interview: KMD bærer kun ansvaret for halvdelen af de mange måneder, som levering af de store systemer til kommunerne, er forsinket. "Jeg er også frustreret, men forsinkelser skyldes altid begge parter," siger KMD's topchef Eva Berneke.

Artikel top billede

(foto: Dan Jensen)

Interview: Kritikken regner ned over KMD, som har sagsanlæg fra Skat hængende over hovedet, ligesom både ATP og kommunerne kritiserer selskabet voldsomt for med vilje at forsinke levering af store it-systemer.

Forsinkelserne er en lukrativ forretning for KMD, der også står bag de meget dyrere nuværende systemer, lyder kritikken.

Det kan du læse mere om her: Kommuner kræver flere hundrede millioner kroner af KMD for manglende leverancer.

ATP og kommunerne truer direkte med at udelukke KMD fra fremtidige udbud på grund af forsinkelserne. Kombit mener, at forsinkelserne skal 'tælles i år,' og at kommunerne forlanger at blive kompenseret 'krone for krone' - inklusive kompensation for eventuelle skader på andre it-projekter.

Eva Berneke, topchef i KMD, har længe holdt lav profil. I stedet har KMD flere gange meddelt, at selskabet ikke vil føre forhandlingerne i offentligheden.

Men efter vedvarende kritik af selskabet, tager KMD-topchefen nu bladet fra munden for at give svar på tiltale på kritikken, som hun betegner som 'meget voldsom.'

"Vi betragter det her som led i en forhandling med to vigtige kunder, som i det her tilfælde har taget en drejning af åben presse," siger hun til Computerworld.

Kommunerne og ATP har flere gange peget på, at KMD efter deres mening har 'meget stærkt incitament' til ikke at levere til tiden, da KMD tjener et betydeligt beløb per måned, det nye system er forsinket.

Det afviser Eva Berneke blankt.

"Jeg afviser fuldstændigt blankt og kategorisk, at vi spekulerer i disse forsinkelser. Jeg kan heller ikke se, hvordan det skulle være muligt for flere hundrede medarbejdere i fællesskab at blive enige om at forsinke det, og det er meget frustrerende for medarbejderne at høre på den slags beskyldninger," siger hun.

Hun mener, at kritikken snarere handler om, at kommunerne og Udbetaling Danmark forsøger at presse KMD til at øge den aftalte kompensation, selvom parterne ifølge hende er lige gode om forsinkelserne.

"Det virker som om, at de tænker, at KMD kan presses på denne måde," siger hun.

Hvor kritisk er situationen efter din mening for KMD lige nu?

"Man kan ikke undervurdere, hvor vigtigt det er at få løst problemerne med kunder, der er så utilfredse. Jeg ville ønske, at vi kunne løse udfordringerne med almindelig konstruktiv dialog omkring forhandlingsbordet, som man plejer. Og det håber jeg stadig, at vi kan komme til. Det er ikke en sjovt for hverken medarbejderne, der knokler dag og nat og hver weekend, eller for andre kunder at høre på."

Kan du forstå, at kommunerne og ATP er utilfredse med forsinkelser på 14-15 måneder af støttesystemerne?

"Det kan jeg sagtens forstå. Jeg er også selv frustreret. Der er ikke noget, jeg hellere vil, end at aflevere alting til tiden. Man skal dog forstå, at forsinkelser i denne type sager alting skyldes begge parter, og det ville klæde kommunerne og Udbetaling Danmark at tage ansvar for deres del."

"Det står fuldstændigt klart, at vi har et ansvar, og det påtager vi os også. Vi påtager os ansvaret for syv af de 14 måneders forsinkelser, mens de øvrige parter efter vores mening har ansvaret for de øvrige. Det ville klæde kommunerne at tage ansvaret for disse forsinkelser."

Både kommuner og ATP truer med at udelukke KMD fra fremtidige udbud via §137 og at de nuværende forsinkelser vil blive taget med i overvejelserne ved eventuelle genudbud. KL bruger ord som monopolmisbrug. Hvad siger du til de udmeldinger?

Læs også: Kommunerne truer KMD: Overvejer at udelukke KMD fra fremtidige ordrer

"Jeg synes, at de er meget voldsomme - især når man kigger på dem i forhold til de reelle konsekvenser. Dem forholder vi os selvfølgelig til, og vi tager sagen alvorligt og er i gang med en dialog om, hvilke systemer, der burde være gået i luften og hvilke, der kan gå i luften med andre løsninger. Det sidste, vi ønsker, er at have kunder, der er så utilfredse, " siger Eva Berneke.

Hun peger på, at KMD har leveret al funktionaliteten, men de fagsystemer, som de forsinkede støttesystemer skal understøtte, endnu ikke er gået i luften.

Disse fagsystemer skal leveres af en række forskellige selskaber, heriblandt EG, Netcompany, NNIT og KMD selv.

Hvordan er situationen kommet så vidt?

"Det må du jo egentlig spørge Udbetaling Danmark og kommunerne om, for det er der, at alt støjen kommer fra. Men mit bud er, at man kobler mange ting sammen på samme tid, og synes, at det er for galt, at vi sidder med en dobbeltrolle som leverandør af både det nye og det gamle system. Og måske kigger man ikke sagligt på tingene. For eksempel er ikke et eneste af de fagsystemer, som støttesystemerne skal understøtte, i luften endnu, selv om det første skulle have været oppe i sommer."

"Jeg tror, at frustrationerne handler mere om, at man ikke kan lukke og slukke de gamle systemer end de handler om, at vi er syv måneder forsinkede med de nye systemer. Det ville her være godt, hvis man kunne anerkende sit eget ansvar for forsinkelserne og så komme tilbage til de saglige drøftelser."

Kritikken handler meget om de ekstra penge, som KMD tjener ved ikke at levere de langt billigere systemer til tiden. Kombit har direkte krævet, at KMD sætter den månedlige udgift til monopolløsninger ned til de nye løsningers niveau. Har du overvejet at smide i hvert fald nogle af de penge tilbage til kommunerne for at lukke munden på dem?

"Vi tager diskussionen om kompensationen til kommunerne direkte med dem og ikke i pressen. Men jeg håber, at vi kan finde en mindelig løsning, hvor også kommunerne påtager sig ansvaret for den del af forsinkelserne, der reelt tilhører dem."

Hvad tror du, at denne sag ender med?

"Jeg håber og tror, at det kommer til at ende med en fornuftig og mindelig løsning, hvor vi først og fremmest får leveret systemernt og så kigger hinanden i øjnene og bliver enige om, at forsinkelserne nok skyldes begge parter. Vi vil gerne finde en løsning, og den tror jeg også, at vi nok skal finde."

Utilfredsen med KMD har efterhånden skabt så meget røre, at minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), som ansvarlig for det offentlige it-danmark er blevet kaldt i samråd om sagen.

Det kan du læse mere om her: Dyre KMD-forsinkelser lander på ministerens bord: Er det rimeligt, at KMD tjener tykt på forsinkelser af egne leverancer?

Læs også:

Utilfredse kunder, møgsager og store erstatningskrav hober sig op for KMD: Hvad er der gået galt?

KMD føler sig urimeligt behandlet: Voldsom kritik fra kommuner er 'del af en forhandling'

Kommuner har fået nok af KMD: Har brug for troværdige samarbejdspartnere - og det er KMD ikke

Dyre KMD-forsinkelser lander på ministerens bord: Er det rimeligt, at KMD tjener tykt på forsinkelser af egne leverancer?

Pensions-gigant kræver en halv milliard af KMD - har fået nået nok af forsinkede it-systemer

KMD skovler penge ind på forsinkede leverancer: Store bøder til KMD ville have forhindret forsinkelser

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Everllence

Software Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job