KMD føler sig urimeligt behandlet: Voldsom kritik fra kommuner er 'del af en forhandling'

KMD mener, at kommunernes voldsomme kritik af selskabet er led i en forhandling om erstatningsbeløb. KMD vil ikke stille op til interview, men mailer, at selskabet føler sig urimelig behandlet for tiden. Se hele KMD's mail her.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kommunernes voldsomme kritik af KMD for monopol-misbrug og bevidst forsinkelse af udskiftning af meget dyre it-systemer er en del af en forhandling.

Sådan lyder det fra KMD's kommunikationsafdeling i en mail til Computerworld.

"Det er vores vurdering, at det samlede og koordinerede pres, der bliver lagt i øjeblikket på KMD, er en del af en forhandling. KMD indgår gerne i forhandlinger og har også en god dialog med parterne, når vi mødes, men vi ønsker ikke at deltage i offentlige skænderier med vores i øvrigt gode kunder," hedder det i mailen.

Voldsom kritik

Det betyder med andre ord, at KMD mener, at kommunernes kritik er begrundet i, at de forsøger at forhandle sig til at få udbetalt en større sum penge end den, der er fastsat i parternes kontrakt for de pågældende forsinkelser.

KMD skriver endvidere, at selskabet 'i øjeblikket oplever en helt urimelig og usaglig italesættelse af vores forretning.'

"Det ville klæde vores samarbejdspartnere at påtage sig deres del af ansvaret, men vi må konstatere, at det ikke er tilfældet," lyder det fra KMD.

KMD vil ikke uddybe mailens formuleringer over for Computerworld.

Voldsom kritik

Kommunerne har i lang tid kritiseret KMD voldsomt for bevidst at forhale leveringen af en række it-systemer, som skal erstatte nogle af de meget dyre såkaldte monopol-systemer, som KMD i årevis har tjent kassen på.

KMD har vundet udbudet på 21 af de såkaldte støttesystemer. Men leveringen er stærkt forsinket - foreløbigt 14 måneder.

Kommunerne er stærkt kritiske over for, at KMD tjener mange millioner kroner ekstra for hver måned, systemerne er forsinkede.

Det kan du læse mere om her: Utilfredse kunder, møgsager og store erstatningskrav hober sig op for KMD: Hvad er der gået galt?

KMD's topchef Eva Berneke har trods gentagne opfordringer konsekvent afvist at besvare spørgsmål om kommunernes kritik, selv om kommunerne er KMD's største og vigtigste kunde.

I stedet henviser KMD til den udsendte mail.

Computerworld vil gerne have svar på, om KMD med vilje forsinker systemerne for at tjene flere penge, som kommunerne antyder.

Vi vil ligeledes gerne have svar på, hvordan man som stor it-leverandør kan regne 14 måneder forkert på leverancetiden på et system, der skal afløse et system, som man selv leverer og derfor må formode at kende indgående.

KMD svarer i en mail, at selskabet 'på ingen måder spekulerer i forsinkelser af systemudviklingen.'

"Som vi ved flere lejligheder har påpeget, så tager vi gerne vores del af det samlede ansvar for forsinkelserne, men vi har ingen ambitioner om at påtage os hele ansvaret, når vi ikke har det," lyder det fra selskabet.

Her er hele KMD's mail-svar:

"Vi har ingen interesse i at have konflikter med nogle af vores vigtigste samarbejdspartnere, men vi er samtidig nødt til at sige, at vi i øjeblikket oplever en helt urimelig og usaglig italesættelse af vores forretning. KMD vil gerne understrege, at vi på ingen måder spekulerer i forsinkelser af systemudviklingen. Som vi ved flere lejligheder har påpeget, så tager vi gerne vores del af det samlede ansvar for forsinkelserne, men vi har ingen ambitioner om at påtage os hele ansvaret, når vi ikke har det. Forsinkelserne skyldes både forhold hos KMD, men i høj grad også forhold hos vores samarbejdspartnere i de pågældende sager. Det ville klæde vores samarbejdspartnere at påtage sig deres del af ansvaret, men vi må konstatere, at det ikke er tilfældet. Det er vores vurdering, at det samlede og koordinerede pres, der bliver lagt i øjeblikket på KMD, er en del af en forhandling. KMD indgår gerne i forhandlinger og har også en god dialog med parterne, når vi mødes, men vi ønsker ikke at deltage i offentlige skænderier med vores i øvrigt gode kunder. Vi synes, at det er en skam og forkert, at man bruger kræfterne på skænderier frem for at løse udfordringerne, og vi vil gerne opfordre til at fokus sættes på, hvordan vi kommer bedst i mål sammen".

Læs også:

Kommunerne truer KMD: Overvejer at udelukke KMD fra fremtidige ordrer

Utilfredse kunder, møgsager og store erstatningskrav hober sig op for KMD: Hvad er der gået galt?

Pensions-gigant kræver en halv milliard af KMD - har fået nået nok af forsinkede it-systemer

Kommuner kræver flere hundrede millioner kroner af KMD for manglende leverancer.

KMD scorer 23 millioner kroner om måneden på ikke at levere offentligt it-system til aftalt tid.

Staten stævner KMD for 700 millioner på grund af skandale-system

Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

KMD opgiver at overholde leveringsfrist: Fremtids-planer for 21 store it-systemer truet

Derfor stævner staten KMD for fejlslagen it-løsning: "Der skal placeres et ansvar"

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra SoftwareOne

    Glem hypen: Her er tre steder hvor AI allerede leverer

    Ifølge SoftwareOne ligger de reelle AI-gevinster gemt i områder af central betydning for forretningen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

    Henrik Thøgersen

    IT Confidence A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse
    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension