Første Windows 10-version sendes på pension uden support

Microsoft udfaser torsdag den allerførste version af Windows 10, som dermed ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer. Læs her, hvad du skal gøre som Windows 10-bruger for at få den bedst beskyttede version af operativsystemet.

Artikel top billede

Microsofts store styresystemssatsning, Windows 10, fik offentlig premiere i midten af juli 2015 med det noget kryptiske versionsnummer 1507.

Den version skal allerede på pension i en end-of-service-plan 26. marts i år.

Pensionen af den første offentlige version af Windows 10 skyldes, at Microsoft i november erklærede sin nyeste opdatering - den såkaldte Anniversary Update med versionsnumret 1607 - for sin fremmeste version af Windows-operativsystemet.

For få dage siden blev det så bekendtgjort, at version 1607 torsdag den 26. januar får en medie-opdatering til Windows-folket, hvilket blandt andet inkluderer volume-licenser (VLSC).

"Med tilgængeligheden af Windows 10, version 1607 til VLSC 26. januar starter en 60 dages afviklingsperiode for Windows 10, version 1507. Det betyder, at efter den 26. marts 2017 vil Windows version 2015 ikke længere blive serviceret," skriver Microsoft på sin tech-blog.

Her bliver det samtidig oplyst, at der herefter er to versioner af Windows 10 aktive. Det drejer sig om førnævnte version 1607 og så 1511, som vi vender tilbage til.

Betydning for Windows 10-brugere

Hvad betyder alt dette så for dig som privatkunder og som it-chef med ansvar for Windows-maskineriet i din virksomhed?

"For privatforbrugere betyder opdateringen til version 1607 stort set ingenting, fordi langt de fleste har automatiske opdateringer, som vil sørge for, at man kører med version 1607 af Windows 10," forklarer Microsoft Danmarks divisionschef for Windows, Martin Thorning Hansen, til Computerworld.

Han fortæller, at filosofien bag de rullende opdateringer er, at Microsoft løbende vil forbedre Windows 10-oplevelsen og ikke mindst sikkerheden.

For it-giganten ønsker ikke at havne i samme situation som for få år siden, hvor Windows XP-brugere var meget, meget længe om at opdatere til nyt styresystem.

Det kan du læse mere om her: It-ragnarok lurer om hjørnet: Windows XP-brugere bedøvende ligeglade

"Det er dog klart, at en privatforbruger med manuel opdatering kan havne i en situation, hvor man sidder med Windows 10 version 1507 efter den 26. marts. Derfor skal disse folk være opmærksomme på, at den version ikke længere bliver opdateret, og derfor er den alt andet lige er mere usikker, selvom vi taler Windows 10," fortæller Martin Thorning Hansen fra Microsoft.

Husk opdateringer i virksomheder

Konsekvensen for virksomheder ved opdateringen af Windows 10 til version 1607 er noget anderledes, da flere selskaber end privatpersoner har valgt manuelle opdateringer til Windows 10.

"Mange forretninger opdaterer selv, og her skal de altså være opmærksomme på, at version 1507 har en to måneders afviklingsperiode, hvorefter den ikke bliver understøttet længere efter den 26. marts," forklarer Martin Thorning Hansen.

Han tilføjer, at kunderne med fordel kan sætte deres systemer op til automatisk at opdatere til den nyeste version af Windows 10, som det nu passer forretningen.

"Det er dog klart, at hvis du sidder i et kontroltårn ude i en lufthavn, så skal der ikke automatisk opdateres i et kvarters tid, hvis der er 40 fly i luften, som man skal have styr på. Tidspunkter for automatisk opdatering kan man styre i Windows 10," lyder det fra den danske Windows-chef.

Hvad så med version 1511?

Som tidligere nævnt er der efter den 26. marts to versioner af Windows 10, som bliver supporteret - det drejer sig om den nyeste version 1607 fra sommeren 2016 og så version 1511 fra november 2015.

Og hvis man opdaterer, bør man nok gøre det til version 1607, da version 1511 også står for udskiftning inden længe.

"Her til foråret kommer den næste update med navnet Creators Update, og her kunne man godt forestille sig, at version 1511 derefter ryger ind i en to måneders afviklingsperiode," siger Martin Thorning Hansen.

Han fortæller, at længere fremme i kalenderen vil Microsoft løbende udskifte sine version af Windows 10 for at gøre servicen så smart og sikker som mulig.

Det vil for folk med automatiske opdateringer altså ikke betyde andet end et kvarters forstyrrelse med lange mellemrum.

Folk, som har valgt manuelle opdateringer af Windows 10, rådes derimod til at følge med på Microsofts tech-blog, hvor nye versioner varsles et par måneder i forvejen. Her fortælles også om, hvornår gamle versioner ikke længere bliver opdaterede.

Læs også: 
Stor-opdatering på vej til Windows 10 med nye smarte funktioner: Se dem her

Endnu flere funktioner på vej til Windows 10: Få bedre kontrol over computerens batteri

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Partner Manager

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Uspecificeret arbejdssted

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub