Sådan kan staten stramme op på driften af dens 157 sårbare og nedslidte it-systemer

Interview: Staten bør kigge mod kommunernes opgør med KMD og efter eksterne cloud-leverandører for at optimere sin noget vakkelvorne it-drift, mener direktør for DI Digital, Adam Lebech. "Jo færre forskellige standard- og specialsystemer, staten har, jo nemmere bliver det også at sørge for en god drift," siger han.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Direktør i Dansk Industri Digital (DI Digital), Adam Lebech, har studset over flere ting i VLAK-regeringens kasseeftersyn på it-området, som du kan læse mere om her: Stort eftersyn: 157 af statens kritiske it-systemer er nedkørte og sårbare over for hackere

Først og fremmest er han positivt overrasket over, at kun 10 ud af 173 igangværende og planlagte it-projekter i staten til en værdi over fem millioner kroner er i højrisiko-zonen.

"Det viser noget om, at staten er langt bedre end sit rygte til at styre sine it-projekter. 10 højrisiko-projekter er langt bedre end de fordomme, der er er omkring, at alle offentlige it-projekter er højrisikoprojekter, der ofte slår fejl," forklarer Adam Lebech til Computerworld.

Samtidig rynker han også på næsen over, at 157 svarende til en tredjedel af alle statens kritiske it-systemer er sårbare på grund af manglende vedligeholdelse, opgraderinger og rettidig omhu med at få skiftet dem ud.

"De styrkede kompetencer fra it-projekterne kunne man med fordel benytte til at få udskiftet de forældrede it-systemer," forklarer Adam Lebech om at tage best practice fra it-projekterne til at få ryddet gevaldigt op i sine gamle, hullede og dermed usikre it-systemer i drift.

Kig til kommunerne

DI Digital-direktøren peger på kommunernes opgør med de eksisterende monopolløsninger på det kommunale område som et eksempel på, hvad staten kan studere og lære fra.

Også selv om kommunernes KMD-frasalg i 2008 og efterfølgende monopol-opgør i disse dage stadig spøger heftigt, som du kan læse mere om her: Region Syddanmark ophæver kæmpekontrakt med KMD

"Når staten har undersøgt, hvad der er gået godt og galt for kommunerne, burde det alt andet lige være nemmere for staten at få viklet sig ud af afhængighedsforhold til blandt andet medarbejdere og leverandører," siger Adam Lebech.

Han vil dog ikke nævne navne på it-leverandører.

Allerførste skridt til bedre it-systemer er at få de 4.200 statslige, konkrete it-systemer i Finansministeriets kasseeftersyn hældt ud på bordet. Herefter kan embedsfolk og eksterne eksperter få ryddet op og konsolideret systemerne.

"Jo færre forskellige standard- og specialsystemer, som staten har samlet, jo nemmere bliver det også at sørge for en god drift," siger Adam Lebech.

Statens It og eksterne clouds

Han peger også på, at Statens It øgede størrelse frem mod 2021 kan være med til at professionalisere og standardisere it-driften i en lang række ministerier og styrelser.

Statens It's vokseværk kan du læse mere om her: Spareplan til kvart milliard kroner: Alle ministerier tvinges ind i Statens It frem mod 2021

Adam Lebech advarer dog i samme åndedrag mod, at staten helt blindt opretter sit eget datacenter hos Statens It, da det ikke nødvendigvis er her, at vi får flest 0'er og 1-taller for skattekronerne.

"Vi skal ikke bare smide alle driftsprojekter i Statens It, fordi mange driftsopgaver bør konkurrenceudsættes, da der findes mange gode cloud- og andre driftsleverandører på markedet, der kan være konkurrencedygtige på performance og pris," vurderer DI Digital-direktøren.

Han runder af med at pege på, udsigten på den helt lange bane bliver, at politikerne får gjort lovgivningen mere simpel og dermed mere digitaliseringsparat, hvis vi fremadrettet skal sikre os mere professionaliserede offentlige it-udviklings og -driftsprojekter.

Den pointe har politikerne noteret sig og erklæret som mål frem mod 2020, som du kan læse mere om her: Her er hele Danmarks it-plan frem mod 2020: Disse ni områder skal der satses på

Læs også: 
Stort eftersyn: 157 af statens kritiske it-systemer er nedkørte og sårbare over for hackere

Her er hovedpunkterne i ny statslig it-strategi: Bedre og billigere it er i fokus

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks