Sun lægger chipudvikling hos Fujitsu

Sun er gået i partnerskab med japanske Fujitsu, som fremover får ansvaret for en stor del af udviklingen af selskabets Ultrasparc-processorer. Sun skal selv koncentrere sig om enkelte dele af chip-designet. Sun og Fujitsu lancerer også færdige servere sammen om to år.

Sun Microsystems er gået i tæt partnerskab med japanske Fujitsu, der i forvejen har sin egen udgave af Sparc-processeren, som kører Suns eget styresystem, Solaris.

Sun lader Fujitsu stå for hovedparten af udviklingen af de kommende udgaver af Ultrasparc-processoren.

I stedet vil Sun koncentrere sig om enkelte teknologier, som forbedrer chippenes ydelse.

Behandle flere instruktioner

Det handler om flere processor-kerner på samme chip samt om hver processor-kernes evne til at behandle flere programinstruktioner samtidig.

- Samarbejdet betyder, at de dollar, som vi investerer rækker længere, siger koncernchef Scott McNealy, Sun.

Samarbejdet går videre end processorudvikling.

Sun og Fujitsu, som i Europa sælger computere sammen med Siemens, vil lancere fælles modeller baseret på de kommende chips i 2006. De skal dog stadig markedsføres separat.

Også produktionen af computerne kommer ind i en fælles pulje, hvor Sun og selskabets samarbejdspartnere vil tage sig af nogle markeder, mens Fujitsu vil dække andre.

Kan udnytte support bedre

Desuden fremhæver selskaberne, at samarbejdet giver dem mulighed for at udnytte support og distribution bedre.

Sun har kæmpet med en lang række store tab om end økonomien fik en saltvandsindsprøjtning med et forlig med den tidligere ærkerival Microsoft, som betalte 12 milliarder kroner i erstatning for at få Scott McNealy med til at fyre op under fredspiben.

Sun er først og fremmest presset af, at billige servere fra Intel og AMD tager markedsandele fra de dedikerede Unix-systemer.

Sun har reageret og satser i stigende grad på at gøre sin software tilgængelig på de billige systemer, men hovedforretningen står Ultrasparc og Solaris stadig for.

Det stigende fokus på Intel- og AMD-baserede servere har ifølge analytikeren Gordon Haff fra firmaet Illuminata rejst tvivl om, hvorvidt det ville være profitabelt at investere udviklingsmilliarder i Ultrasparc. Derfor ser han samarbejdet som logisk.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S