Danskerne risikerer svenske tilstande: Så meget betaler svenskerne i afgifter på pc'er og smartphones

Kultur-afgifter på pc'er og smartphones er hverdag i Sverige. Danmark risikerer samme type afgifter. Her kan du se, hvor meget svenskerne i dag betaler i kultur-afgift for deres it-grej.

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Den danske kulturminister Mette Bock (LA) har i denne uge lagt op til en ændring af den nuværende blankmedie-afgift, som forbrugerne betaler for at kunne kopiere underholdning over på lagermedier.

Med ændringen ønsker indholdsproducenter fra film-, musik- og andre kulturbrancher at få indført en kompensationsafgift på alle lagermedier, hvilket altså også inkluderer pc'er og smartphones.

Sådan en ordning har svenskerne, hvor der er lagt kompensationsafgifter for mulige kopier på alt fra pc'er, eksterne harddiske, MP3-afspillere, settopbokse, smartphones, brændbare DVD'er og VHS-bånd.

I Danmark er der i dag ifølge ophavsretsloven kompensationsafgift på analoge lydbånd og videobånd samt på digitale lydmedier, billedmedier og hukommelseskort.

Læs også: Vildt slagsmål på vej: Nu vil de lægge nye musik- og film-afgifter på din pc og smartphone

Prisen kan ryge over 1.000 kroner

Computerworld har kigget på de svenske kompensationsafgifter hos rettighedsorganisationen Copyswede.

Nedenstående har vi så opstillet et regnestykke for, hvad det ville koste i afgift til kulturudbyderne, hvis de samme priser kommer til at gøre sig gældende i Danmark.

Køber du en pc med over 80 gigabyte harddisk, lyder afgiften på 80 svenske kroner, et smart tv med over 320 gigabyte står i 320 svenske afgiftskroner, mens prisen per gigabyte for en smartphone er på 3,5 svenske kroner.

Med spritnyt hardware i form af en pc, et smart-tv og en smartphone med 256 gigabyte harddisk i indkøbsvognen skal hr. og fru Jönsson altså slippe 1.296 svenske kroner - godt 1.000 danske kroner.

De samme varer kan i dag købes i Danmark uden kulturafgift.

Læs også:

Afgiftsforslag er det glade vanvid: Giver ingen mening med ny sær afgift på it-udstyr og lagermedier

Elektronik-giganter slår alarm: Ny afgift på pc'er og smartphones vil sende priserne på himmelflugt

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S