Avis: Stein Bagger fundet i Sverige - kurator ser med fornyet sult på sagen

Stein Bagger er fundet i Sverige af dansk dagblad, som rapporterer, at den tidligere IT Factory-direktør kører rundt i luksusbil. Den oplysning vækker interessere hos kurator efter IT Factory-boet, der nu vil tage kontakt til den svindeldømte forretningsmand.

Artikel top billede

Stein Bagger som han så ud i sine velmagtsdage tilbage i januar 2008, hvor IT Factory var hovedsponsor på stor, international IBM-konference i Florida. (Foto: Mads Elkær)

Det danske dagblad Ekstra Bladet har opsporet den forhenværende IT Factory-direktør Stein Bagger, der fra 2008 og frem til 2014 har siddet i fængsel for svindel i milliardklassen.

Blandt andet har Ekstra Bladet opsnuset, at Stein Bagger med ophold i Sverige under navnet Sten Hansen kører rundt i en Porsche Cayenne, der koster over en million kroner i dagens Danmark og cirka det halve i Sverige.

De oplysninger er nået kurator efter IT Factory-boet, Boris Frederiksen hos Kammeradvokaten, som har kigget på Ekstra Bladets oplysninger med stor interesse.

"Set fra vores perspektiv er det selvfølgelig altid interessant, hvis en fallent synes at have formueforhold, der ikke er helt foreneligt med at være gået konkurs," udtaler Boris Frederiksen til Ekstra Bladet.

Der mangler fortsat omkring 200 millioner kroner i bo-opgørelsen efter IT Factory.

Kurator fortæller endvidere, at han nu vil forsøge at tage kontakt til Stein Bagger/Sten Hansen for at få flere oplysninger ud af den tidligere svindeldømte forretningsmand.

Læs også: Drop aftaler med it-svindlere: 200 mio. er stadig væk

Enten eller

Boris Frederiksen forklarer, at en kontakt til Stein Bagger kan ende ud i to mulige forløb.

Enten vil Stein Baggers oplysninger om eksempelvis den dyre bil give fin mening, og så er der ikke mere at komme efter i denne omgang.

Eller også vil oplysningerne give grobund for endnu en undersøgelse af Stein Baggers økonomiske forhold med henblik på, at kreditorerne kan tilgodeses yderligere.

"Hvis der synes at være noget at gå efter, vil jeg tage fat i de kreditorer, hvis penge jeg forvalter, og spørge, om de synes, der skal bruges midler på at undersøge det nærmere," siger Boris Frederiksen til Ekstra Bladet.

Læs også: IT Factory-mareridt genoplevet på IBM-hjemmebane

"Vi ved, hvad der mangler"

Boris Frederiksen understreger over for dagbladet, at han ikke umiddelbart set nogen rygende pistoler i de nyere artikler om Stein Baggers ophold i Sverige.

"Det var noget andet, hvis han havde købt Amalienborg og boet dernede," siger Boris Frederiksen til avisen.

Han forklarer, at der i det forudgående arbejde i IT Factory-sagen blandt andet er udarbejdet en pengestrømsanalyse, hvor sporet til Stein Bagger er blevet koldt.

"Vi ved, hvad der mangler, vi ved, hvad der er brugt, og de penge, der mangler, er ikke umiddelbart noget, man kan forbinde med ham. Det er klart, han har noget med det at gøre i og med, han drev virksomheden, men det er penge, som er forsvundet i det amerikanske spor, hvor de er flydt andre veje," siger Boris Frederiksen.

Derfor er første skridt en kontakt til den tidligere IT Factory-direktør, hvorefter Boris Frederiksen i samråd med kreditorerne beslutter sig for, om der skal foretages yderligere undersøgelser i sagen.

Stein Bagger løsladt - nu begynder den vilde skattejagt


IT Factorys store bedrag - få overblikket her

Læses lige nu

    Annonce

    Københavns Universitet

    Platform Engineer

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Software Architect

    Københavnsområdet

    DHI A/S

    Software Developer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S