Espen Aarseth er Danmarks første professor i computerspil: "Jeg vil inspirere studerende til at blive kritiske forskere, selv om de arbejder med spil, som af mange regnes for ren underholdning"

Interview: Danmark har for første gang nogensinde udnævnt en professor i computerspil. Den nyudnævnte computerspilsprofessor skal i de næste fem år beskæftige sig med udvikling af en forskningsramme, der kan give os bedre spil i fremtiden.

Artikel top billede

Foto: IT-Universitetet.

Norske Espen Aarseth bliver Danmarks første professor i computerspil, efter IT-Universitetet i København har udnævnt den 51-årige nordmand til professor i spilvidenskab.

I sine knap 14 år på IT-Universitetet har Espen Aarseth først og fremmest været med til at etablere universitetets Center for Computer Games Research i 2003, hvor han i dag er forskningsleder.

Udover at lede forskningscentret for computerspil har Espen Aarseth udgivet et væld af publikationer om spilforskning med emner om alt fra spil-afhængighed til computerspils mere generelle betydninger i samfundsudviklingen.

Sådan bruges 15 millioner kroner

Med sig ind professoratet tager Espen Aarseth to millioner euro (knap 15 millioner kroner) til brug over en femårig periode frem mod 2021.

Bevillingen kom i 2016 som et legat fra European Research Council (ERC), hvilket altså ikke er hængt direkte op på professoratet, men er en anerkendelse direkte fra ERC.

Pengene vil han blandt andet bruge på at udvikle en samlet rammeteori ved navn Making Sense of Games.

Her er det tanken, at den nyudnævnte professor vil inkludere andre forskningsområder som sociologi, psykologi, filosofi, æstetik og teknologi til at forstå og nuancere effekterne ved computerspil, som i dag fortsat tilhører de allermest populære computerprogrammer.

Arbejder med frygt og fordomme

Espen Aarseths første tale som professor i spilvidenskab sker tirsdag 4. april, hvor han vil give sit perspektiv på, hvor spilforskningen er i dag - og hvordan den udvikler sig i fremtiden.

Computerworld har derfor spurgt Espen Aarseth om, hvad der tiltrak ham ved spil, og hvordan han ser på den fremtidige forskning.

"For mere end 30 år siden prøvede jeg tekstbaserede adventurespil for første gang, hvor jeg fandt en personlig indgang til en verden fyldt med fantasi og muligheder. Det var ganske anderledes end datidens simple spil, hvor man typisk skulle være hurtig og vinde over en modstander," forklarer Espen Aarseth og fortsætter:

"Oplevelsen gav mig mod på at studere computerspil, så jeg kunne indsamle en masse værktøjer til, hvordan spillene skulle forstås. Dengang drømte jeg ikke om at blive spil-professor, men derimod om at forstå spillene."

Hvilke tre opgaver anser du som de vigtigste i dit arbejde som professor i spilvidenskab?

"Først og fremmest ønsker jeg at etablere et nyt fagområde inden for organiseret spilforskning, som modsat mange andre forskningsretninger jo kun er omkring 20 år gammel."

"Dernæst vil jeg gerne inspirere studerende til at blive dygtige, kritiske forskere, selv om de arbejder med et produkt som spil, som af mange regnes for ren underholdning."

"Slutteligt er det min ambition at give nye perspektiver på, hvad spil betyder for samfundet. I dag er der en masse frygt og fordomme tilknyttet til spil, vi skal have gjort op med, og det håber jeg, at min forskning kan bidrage til."

Vi skal holde på topforskerne

Hvilken gavn vil samfundet få af din forskning?

"Det er min ambition at udvikle nye analysebegreber, når vi skal studere computerspil på en meningsfyldt måde. Ligesom litteraturforskning har sine egne termer og forståelsesnøgler, skal spil-forskning også kunne studeres i den korrekte kontekst."

Hvilke chancer har Danmark for at komme på verdenskortet inden for spilforskning?

"Danmark er i høj grad allerede på verdenskortet, efter IT-Universitetet tilbage i 2001 husede den første internationale konference om computerspil. I dag gælder det om at holde os til og skabe de bedste rammer, så vi kan holde på topforskerne inden for computerspil."

Du barsler med en samlet teori om computerspil ved navn Making Sense of Games. Hvad kan viden fra din forskning bruges til af computerspillere og spilproducenter?

"I dag er spilbranchen jo en etableret industri, hvor der er mange ressourcer til at udvikle spændende spil. Mit håb er, at min forskning kan bruges af folk på vej ind i spil-industrien, så de får en kritisk tilgang til det at udvikle computerspil, da stort set alle spiller spil i dag."

Læs også:
Spilbranchens vilde vækstrater fortsætter: Runder milliard-milepæl i 2017

Top 5: De bedste spil baserede på film

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

    Region Sjælland

    Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

    Vil du være med at udvikle sikkerhed og compliance i CPR?

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialist til Lokal IT Servicecenter ved Personelkommandoen

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Sikkerhed | København

    Cyber Security Festival 2026

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og...

    It-løsninger | København

    Dynamics 365 FO: Næste niveau for data, AI og forretning

    Få overblik over vejen fra Dynamics AX til Finance & Operations – eller løft værdien af Dynamics FO. Hør praksisnære cases om strategi, migration og optimering. Vælg spor, få dyb faglig indsigt, styrk beslutningerne. Tilmeld dig konferencen i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S