Det hører efterhånden til sjældenhederne, at en film bliver spilmatiseret, uden at blive et flop.
Skræk-historien om E.T spillet fra Atari i 80'erne er bare ét eksempel på en kæmpe-bommert, men der findes altså nogle ganske fornemme spilmatiseringer på hylderne.
Lad os tage et kig på dem.
Mad Max (2015)
Det føles som i går, at Mad Max vendte tilbage til det store lærred med den fremragende "Fury Road", som affødte lidt af en renæssance for den dystopiske antihelt.
Spillet Mad Max fulgte lige i hælene på biograf-succesen, og 2015 blev pludselig præget af Mad Max på alle fronter. Spillet er ikke bare endnu en licensbærende skuffelse, men i stedet en open-world udgivelse der på imponerende vis, fanger den post-apokalyptiske ørken-atmosfære.
Du kastes ud i at skulle bygge din hjertens kære bil fra bunden af, og det bringer en hulens masse eventyr med sig. Kampsystemet er som taget ud af de nyere Batman-spil, hvor veloplagte knaptryk oversættes til slag og spark, mens Far Cry måske har været inspirationen for den store, åbne verden.
Mad Max fornyer ikke meget, men det er et af de bedre spilmatiseringer i lang tid - også selvom det kan blive ensformigt i længden.
Enter the Matrix (2003)
The Matrix er en personlig yndlingsfilm, og drømmen om at udleve de vilde kampscener var brændende. I 2003 landede Enter the Matrix - et spil der var baseret på den originale film, men desværre ikke indeholdte hovedpersonen Neo. Det var dog ikke noget problem, da man fik rigeligt med superpower-fornemmelser når man spillede Niobe og Ghost, der begge ligeledes figurerer i filmene.
Der var slow-motion kampsekvenser, wall-running, dual-wielding af SMG'ere såvel som pistoler og rifler, og ikke mindst et helt hacking-minigame, der var ufatteligt dybt.
Man kan roligt sige, at Enter the Matrix var fan-service af højeste skuffe, men bag det film-baserede ydre, lå der et solidt spil, med en god historie og rimelig grafik.
Efterfølgeren i Path of Neo er også værd at nævne, men der er et eller andet helt specielt over den originale Enter the Matrix.
LEGO: Star Wars (2005)
Spillet der startede hele fascinationen med at "LEGO-ficere" populære film som Marvel Avengers, Ringenes Herre og Batman.
LEGO: Star Wars er den dag i dag en fantastisk udgivelse, der kan nydes med selv de mindste gamere, der gerne vil opleve magien fra det omfattende Star Wars univers. Mange - inklusive undertegnede - grinede lidt indeni, da LEGO spillet blev annonceret, men der er ingen tvivl om, at humoren, gameplayet og de vanvittigt mange karakterer gjorde det til en helt unik oplevelse.
Er det værd at spille i dag? Måske - men der er efterhånden mange flere LEGO spil på gaden, som gør det lige så godt.
Så det handler bare om at kaste sig ud i dem, hvis der skal spilles på afslappende manér fra sofaens trygge rammer - alene eller med venner.
Scott Pilgrim vs. the World: The Game (2010)
Okay, teknisk set er spillet baseret på en film, der er baseret på en tegneserie.
I det mindste er det ikke som Pirates of the Caribbean, der faktisk har spil baseret på film, der til gengæld er baseret på en forlystelse i Disney World.
Scott Pilgrim vs. the World: The Game røg under radaren hos mange, måske grundet sin oprindelige udgivelse på Xbox Live Arcade og PlayStation Network - men det er en ganske fin beat ‘em up, der bevarer charmen fra filmen og tegneserien, mens der drages inspiration fra tidligere tiders brawler-spil.
Scott Pilgrim spillet er - på trods af sin farverige grafik - knapt så let at gå til, da sværhedsgraden er høj, og grinding-elementet er massivt til stede.
Ser man bort fra det, er spillet underholdende, og endnu bedre med tre venner ved siden af. Så bliver det først rigtigt kaotisk.
Alien: Isolation (2014)
En gyser baseret på Ridley Scotts vanvittige film? Det kan kun gå godt - og det gjorde det.
Alien: Isolation er det tætteste man kommer på rummets farligste væsen, uden at tilsøle bukserne i virkeligheden. Atmosfærisk set er vi oppe på det ypperste niveau, når det kommer til gyserspil.
Der er intet som at føle sig jagtet gennem de klaustrofobiske baner, velvidende om, at der er et nådesløst rumvæsen lige i hælene på dig.
Endnu mere intenst er det, at du ikke kan dræbe din rumvæsen-nemesis - du kan blot undgå den ved at gemme dig. Alien: Isolation afprøver spillerens evner til at holde hovedet koldt, og ikke mindst benytte de få gadgets man får i hånden, til det yderste.
En anbefalelsesværdig tilføjelse til spilsamlingen, og et af de aller bedste spilmatiseringer af en film, der endda foregår på samme tidslinje som originalen - blot 15 år senere med Ellen Ripleys datter i hovedrollen.
Ægte fanservice lige der.
Læs også: Anmeldelse: Battlefield 1 er en hæsblæsende skildring af 1. Verdenskrig
