Dansk datacenter-direktør: "Det er helt pløk-åndssvagt, at det bedre kan betale sig for os at lukke varmen ud"

Annonceindlæg fra Computerworld

Digital suverænitet kræver mere end strategier

Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.

I Høje Taastrup ligger GlobalConnects største datacenter.

Virksomheden er Danmarks største datacenterleverandør, og hvert år dumper der er en rudekuvert ind ad brevsprækken med en elregning på 50 millioner kroner. 

I virksomhedens store serverhaller omdannes strømmen til service for GlobalConnects kunder, og det giver foruden tilfredse kunder en masse overskudsvarme.

Administrerende direktør Christian Holm Christensen er imidlertid brand-ærgerlig over, at virksomheden ikke kan forære varmen  til fjernvarmenettet.

"Jeg behøver ikke tjene penge på det. Jeg vil egentlig bare gerne give det væk," siger han.

"Jeg synes som dansk virksomhed, at det er helt pløk-åndssvagt, at det bedre kan betale sig for os at lukke varmen ud, når vi nu producerer den så kontinuerligt. Vi producerer den her varme både sommer og vinter, og leveringen er ensartet, så jeg synes som dansker og som en, der interesserer sig for miljøpolitik, at det er dumt."

Skal selv betale

Hos GlobalConnect har man foretaget en beregning, der viser, at man bare med varmen fra centret i Høje Taastrup ville kunne forsyne 600 parcelhuse med fjernvarme. 

Hvad sker der med den varme i dag?

"Den kommer op af en lille skorsten, så det er ikke løgn når jeg siger, at vi fyrer for fuglene. Det er helt bogstaveligt," siger direktøren.

Som det ser ud i dag, så er det GlobalConnect selv, der skal lægge pengene, hvis den varme luft ikke bare skal stige til himmels over hovedstadsområdet.  

Det er en investering, som Christian Holm Christensen hverken kan eller vil foretage. 

"Når man som virksomhed skal tage et anseeligt millionbeløb op for at investere, så står jeg med valget om, hvorvidt jeg skal investere i min kerneforretning, som er det, vi lever af, eller om jeg skal investere i noget, som jeg ikke er vendensmester i," siger direktøren.

"Når man præsenterer den slags cases, så lyder svaret lynhurtigt i bestyrelseslokalet, at jeg skal sørge for at lave det, vi kan finde ud af. Det er derfor, vi eksisterer."

Mindre bøvl

Hvis de nuværende danske datacentre og de kommende gigantiske centre fra Apple og Facebook skal dirigere overskudsvarmen i retning af de danske parcelhuse, så kræver det lavere afgifter og gennemsigtige regler, mener han.

Det forklarer Christian Holm Christensen, der har læst Skatteministeriets delanalyse, der blev offentliggjort for lidt mere end en måned siden.  

"Hvis man slår op i den nye rapport på side 11 står der, at selve afgiftsbilledet er super-komplekst. Jeg har lært, at når embedsmænd siger, at noget er super-komplekst, så skal man virkelig have respekt for det. For mennesker, der står uden for, kan det være helt umuligt at finde vej ind i den her jungle," siger han.

Han foreslår derfor en model, hvor man fritager datacentrene for afgift, hvis de til gengæld forpligter sig til at forære varmen væk.

"Hvorfor vender vi ikke det hele på hovedet og fjerner de her energiaftgifter for datacentre, som vi gerne vil have til Danmark og som kommer til at tiltrække titusindevis af arbejdspladser?"

Læs også: 

Facebook og Apples datacentre øger erhvervslivets elproduktion med 25 procent

Så langt er Apple nået med kæmpedata-center ved Viborg: Tag med på besøg