ComputerViews: Vi befinder os i en winner-takes-it-all-verden, hvor vi kan imødese en fremtid, hvor ét firma har monopol på den sociale infrastruktur på nettet, ét firma styrer transporten i verdens storbyer og ét firma sorterer og organiserer verdens informationer.
For i den digital verden er marginalomkostningerne tæt på nul, og det er derfor lettere, hurtigere og billigere end nogensinde før at udrulle tjenester globalt og opnå total dominans.
Det er denne udvikling, der er årsagen til, at venturekapitalvirksomheder gennem de seneste år har sprøjtet milliarder ind i virksomheder, der har eksponentielt voksende brugertal, og dermed potentiale til at opnå en magtposition, som de i fremtiden kan malke for milliarder af dollar.
Kæmpe bøde til Google
Det er midt i denne verden, at vi finder EU's danske konkurrence-kommissær, Margrethe Vestager.
Det er hendes opgave at sikre, at der i EU hersker en fri og lige konkurrence uden monopoler og karteller.
Og den radikale præstedatter fra Ølgod er mere end nogen anden blevet symbolet på Europas forsøg på at regulere verdens fremadstormende tech-giganter.
Så sent som i sidste uge trak Margrethe Vestager nok engang internationale overskrifter, da hun udskrev en bøde på 18 milliarder kroner til Google for at misbruge sin dominerende position på søgemaskine-markedet.
Læs også: Kæmpebøde til Google: Skal betale 18 milliarder kroner i bøde til EU
Tim Cook råbte og afbrød
Hendes hårde fremfærd er dog ikke sket uden sværdslag, og det har blandt andet bragt hende på direkte kollisionskurs med verdens måske mest magtfulde erhvervsleder, Apples administrerende direktør Tim Cook.
Han har blandt andet beskyldt EU og Margrethe Vestager for at være drevet af anti-amerikanske motiver, og teknologi-magasinet Wired beskrev for nylig i et portræt, hvordan Tim Cook forsøgte at intimidere Vestager under et møde sidste år.
Ifølge magasinet afbrød han hende, råbte af hende og forsøgte tilmed at belære hende om international skatteret.
Men med sin rolige og stålfaste fremtoning har hun stået fast i konfrontationerne med verdens største tech-virksomheder.
“Hvis du vinder på markedet, er det helt fair og vi ønsker dig tillykke. Men hvis du snyder på vejen op, så er det vores opgave at undersøge det,” forklarede hun i et portræt i det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg.
Læs også: Dorte Toft: Danmark er et überdigitalt land med underfrankeret sikkerhed
Men samtidig står det også klart, at Margrethe Vestager står i et dilemma, når hun med udgangspunkt i forbrugernes interesser griber ind overfor tech-virksomhederne.
For på den ene side kan vi frygte, at tech-giganterne nu er vokset til en størrelse, hvor de uden risiko kan skalte og valte med vores data, lave smarte selskabskonstruktioner der friholder dem fra at betale skat og konsekvensløst lancere tjenester, der strider mod lokale love og regler.
Men omvendt står det også lysende klart, at virksomhedernes kun kan udbrede deres tjenester, fordi de gør en reel positiv forskel i brugernes dagligdag.
Er større også bedst?
I dag har mange af og os har svært ved at forestille os et liv uden Googles søgemaskine, vores smarthpones og vores netværk af venner på sociale medier.
Det er samtidig uomtvistelig, at konkurrence er til gavn for forbrugerne, men samtidig lever vi også i den datadreven virkelighed, hvor større - paradoksalt nok - også ofte er bedre.
For kvaliteten af datadrevne og intelligente tjenester stiger i takt med, at virksomheden har adgang til en stadig større pøl af data fra flere og flere brugere.
Googles søgemaskiner bliver således bedre i takt med at brugertallet stiger, Facebooks tjeneste bliver bedre i takt med at antallet af brugere stiger og leveringssikkerheden på Ubers app bliver bedre, når antallet chauffører og brugere stiger.
Læs ogsp:
Apple endte med gigantisk skatteregning: Derfor gik Tim Cooks møde med Margrethe Vestager helt galt