Med GlobalConnects gigant-opkøb af Nianet går den vilde jagt på de danske erhvervskunder - kan TDC modstå presset?

ComputerViews: Der er lagt op til en benhård kamp om de danske erhvervskunder på telemarkedet med GlobalConnects køb af Nianet. Den nye, store spiller vil udfordre et i forvejen presset TDC endnu mere.

Artikel top billede

(Foto: Vladimir_Timofeev / Vladimir_Timofeev)

ComputerViews: Der er næppe tvivl om, at GlobalConnects køb af Nianet bliver fulgt med stor interesse hos TDC.

Der er nemlig lagt op til en endnu hårdere konkurrence om de danske tele-erhvervskunder, når og hvis GlobalConnect og Nianet smelter sammen.

I forvejen har TDC Erhverv i flere år været under et hårdt pres. Indtjeningen i TDC Erhverv faldt 14,3 procent alene i 2016, mens omsætningen gik tilbage med 10 procent.

TDC har samtidig valgt at sælge datterselskabet TDC Hosting med 300 medarbejdere til kapitalfonden Maj Invest Equity.

Læs også: Kæmpe dansk it-opkøb: Fiber- og hostingselskabet GlobalConnect køber Nianet

Med andre ord er TDC’s erhvervsforretning skrumpet over de senere år - samtidig med, at selskaber som Nianet og GlobalConnect har haft masser af vækst.

Masser af vækst hos Nianet og GlobalConnect

GlobalConnects opkøb af Nianet kommer efter, at Nianet med 2016-regnskabet leverede det bedste regnskab i selskabets historie.

Nianets omsætning steg i 2016 til næsten 345 millioner kroner fra 297 millioner i 2015.

De 150 Nianet-medarbejdere leverede masser af værdi med et driftsresultat, der steg med 44 procent i forhold til året før til nu 101 millioner kroner. Årets resultat efter skat blev et plus på 18,5 millioner kroner.

TDC har kæmpe-udfordringer med erhvervskunderne: Derfor lider TDC Erhverv

Også GlobalConnect er godt kørende og havde i 2016 en omsætning på 607 millioner kroner.

Her leverede de 260 medarbejdere et driftsresultat på 230 millioner kroner, mens bundlinjen blev et overskud på 38 millioner kroner.

Vil stå bedre i konkurrencen med TDC

Det er kapitalfonden EQT, der i dag ejer GlobalConnect, som har været med til at gøre det muligt at købe Nianet.

“Vi er rigtig glade for at have EQT som ejer, for de er i en vækstcase, og de har stillet kapital til rådighed for os,” fortæller GlobalConnect-direktør Christian Holm Christensen i et interview til Computerworld.

“Det her er noget, vi også har forsøgt at få igennem under tidligere ejerforhold, men det er først nu, at vi har fået kapitalen til det,” siger han.

Læs interviewet: Derfor køber GlobalConnect konkurrenten Nianet: Går benhårdt efter at ramme TDC

Christian Holm Christensen fra GlobalConnect lægger heller ikke skjul på, at købet af Nianet skal ruste GlobalConnect til at stå endnu bedre i konkurrencen med TDC.

“Så det er simpelthen for at kunne stå bedre i konkurrencen med TDC, der har en markedsandel på 73 procent. Det er afgørende for vores muligheder fremadrettet,” siger han.

Benhård kamp om de danske erhvervskunder

De produkter og ydelser, der skal konkurreres med er blandt andet fibernetværk, datacentre/hosting, telefoni, outsoucing-ydelser, cloud-services, sikkerhed og andre erhvervsrettede produkter.

Den nye, store spiller, der bliver skabt med GlobalConnects køb af Nianet får et meget omfattende katalog af produkter og services til erhvervskunderne.

Det vigtigste er dog nok næsten, at det nye selskab både får de økonomiske og kompetencemæssige muskler til at lægge arm med TDC.

TDC er dog stadig langt den største spiller på erhvervsmarkedet. Samtidig er TDC over de senere år blevet trimmet som selskab, og TDC har masser af økonomiske og kompetencemæssige muskler til at forsvare sin position på markedet.

Alligevel er der nu lagt op til en vild kamp om de danske erhvervskunder på det danske telemarked.

Læs også:

Derfor køber GlobalConnect konkurrenten Nianet: Går benhårdt efter at ramme TDC

Kæmpe dansk it-opkøb: Fiber- og hostingselskabet GlobalConnect køber Nianet

TDC har kæmpe-udfordringer med erhvervskunderne: Derfor lider TDC Erhverv

TDC Hosting skifter navn efter frasalg - skal have ny identitet

Dansk it-millionær sælger: Landets største datacenter-virksomhed GlobalConnect solgt

Opbrud blandt danske hostingselskaber: Konsolideringen har ramt markedet for fuld styrke

Dansk fiber-komet skovler penge og kunder ind: Sådan er krise blevet vendt til massiv fremgang

Få overblikket: Vidt forskellige resultater hos danske fiberselskaber - flere kæmper med blodrøde bundlinjer

Nianet-direktør efter bedste resultat nogensinde: Sådan får man det bedste ud af sine medarbejdere og sit selskab

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S