Det kommer de ny iPhones til at koste: Ny topmodel kommer til at koste mere end 10.000 kroner

Det bliver ikke billigt at erhverve sig den nyeste og bedste iPhone til dato, når den kommer i handlen til november

Artikel top billede

Apple har lanceret nye smartphones, iPhone 8, 8Plus og iPhone X (romertallet for 10).

De største nyheder i iPhone 8 og 8 Plus er en mere kraftfuld processor, trådløs opladning, et opdateret design og et bedre kamera.

Den dyrere iPhone X også byder på en skærm, der dækker hele fronten af telefonen og en avanceret ansigtsgenkendelse.

Men med nye iPhones kommer også nye priser, og hvis du havde regnet med både at rejse til Lanzarote og købe nye iPhones til familie, skal du i gang med at spare op.

Priserne på de to nye iPhones bliver nemlig endnu højere end lanceringspriserne på iPhone 7 sidste år.

Den almindelige 4,7 tommer store iPhone 8 kommer til at koste: 

6.199 kroner for 64 GB lagerplads.
7.549 kroner for 256 GB lagerplads.

En tilsvarende iPhone 7 begyndte på 5.799 kroner sidste år. 

Den større iPhone 8 Plus med et bedre kamera kommer til at koste:

7.099 kroner for 64 GB lagerplads.
8.499 kroner for 256 GB lagerplads.

Det er mange penge, men en iPhone 8 Plus er dog godt 700 kroner billigere end Samsungs netop lancerede Note 8-telefon.

Læs mere om Note 8 her: Samsung Note 8 prøvekørt: Vil du give 7.750 kroner for denne smartphone?

Apples iPhone X (10) bliver til gengæld meget dyr, og den dyre model med mest lagerplads krydser den magiske grænse på 10.000 kroner. 

Her begynder prisen på:

8.899 kroner for 64 GB lagerplads.
10.249 kroner for 256 GB lagerplads.

Du kan læse meget mere om de nye iPhones her i vores store lanceringsartikel: Her er Apples splinternye - og dyre - iPhone X med helt nye muligheder for ansigtsgenkendelse

iPhone 8 og 8 Plus kan forudbestilles hos de danske teleselskaber fra på fredag.

Den nye iPhone X kan først bestilles fra 27. oktober og sælges først fra begyndelsen af november.

Læs også: Her er det helt nye Apple Watch - nu med mobilforbindelse

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S