Samsung Note 8 prøvekørt: Vil du give 7.750 kroner for denne smartphone?

Samsungs nye Note 8-smartphone virker lovende og særlig interessant for dem, der godt kan lide en stylus, men prisen er tårnhøj.

Samsung er tilbage med en ny smartphone i Note-familien, en comeback-telefon om du vil.

Forgængeren Note 7 trak sidste år overskrifter verden rundt på grund af selvantændelige batterier.

Det kostede Samsung milliarder af kroner i tabt fortjeneste og en alvorlig ridse i sit brand. 

Nu er Samsung så klar med Note 8. Ud over at have et batteri, der ikke burde bryde i brand, har telefonen også et par andre trækplastre til den rette køber, men også et alvorligt minus:

En pris på 7.750 kroner.

7.750 kroner for en smartphone? Du må jo være sindsyg!

Det virker som en uhyre høj pris, specielt når selskaber som Huawei og OnePlus sælger smartphones med tilsvarende ydeevne til omkring 3.500 kroner. 

Selv Samsung Galaxy S8 og S8+ koster 4.700 kroner og 5.700 kroner via webshops.

Note 8 virker særlig dyr, når man kigger på lighederne mellem S8 Plus og Note 8.

Skærmene er næsten lige store på henholdsvis 6,2 og 6,3 tommer og med den samme opløsning, og indmaden er den samme på nær 2 GB mere hukommelse. Note 8 er måske en smule hurtigere på grund af bedre optimering og den udvidede hukommelse, men forvent ikke den store forskel. 

Ligeledes er telefonerne næsten identiske. Skærmen på Note 8 buer en smule kraftigere, og på bagsiden sidder der et dobbeltkamera i stedet for et på S8 Plus.

Samsung forsøger at retfærdiggøre den høje pris med to nyheder: S-pennen og det nye kamera.

S-pen? 

Samsung opfandt mere eller mindre "phablet"-genren tilbage i 2010. En phablet var navnet for de største smartphones dengang, som i dag langt hen ad vejen er blevet en almindelig smartphone for mange, og Samsung har lige så længe haft S-pen ved Notens side. 

S-pen er en stylus, som du trækker ud af telefonens bund og som bruges til at tegne eller skrive på Note 8. Samsung har nu forfinet pennen over mange års forsøg, og skriveoplevelsen med S-pen er i den absolutte topklasse.

S-pennens spids giver sig lidt, når du skriver med den på skærmen, og det giver en følelse af, at du skriver med en Pilot-tusch. Respondstiden er næsten lig nul, og det føles "ægte," når du skriver med pennen.  

Det er gennemført, og du kan skrive, tegne, navigere, markere med pennen, som var det en halvstor Palm Pilot fra de gamle dage.

Vi er fans, men vi tvivler på, at alle vil være det. De fleste har nok vænnet sig til blot at bruge fingerspidserne til at fedte smartphonens skærm til. 

Og kameraet?

Samsung har længe brystet sig af at have et af de bedste mobilkameraer på markedet, men det seneste år har markedet rykket sig fra kun at benytte ét kamera til at benytte to.

Huawei og LG var først ude, så kom Apple og senest er både OnePlus og Nokia også klar med smartphones med dobbeltløbede kameraer. 

På Note 8 sidder der to 12 megapixel kameraer. Det ene har en vidvinkel-linse og det andet har 2 x optisk zoom. Mest interessant er dog, at Samsung har udstyret begge kameraer med optisk billedestabilisering, og at det under vores tests fungerede virkelig godt. Video-delen var blød som smør. 

Fotos skudt med kameraet virker umiddelbart flotte, men vi havde heller ikke forventet andet af Samsung i en smartphone til 7.750 kroner. 

Samsung har også udstyret kameraet med en funktion, der ligesom Huaweis P10 og Apples iPhone 7 Plus kan tage et portrætfoto og kunstigt tilføre en sløret baggrund, som var billedet taget af et spejlreflekskamera. 

Jeg har altid været uhyre skeptisk over for den funktion, da resultaterne hos både Apple og Huawei ofte har været i øst og vest, men under den korte tid med Note 8, fungerede det ganske godt. 

Hvem er den til?  

Telefonen henvender sig til en særlig gruppe af smartphone-brugere, der virkelig ønsker at få det meste ud af telefonen, men du skal virkelig også se fordelen i S-pennen, og tro på at det dobbeltløbede kamera er så meget bedre end blot at have ét kamera i sin telefon.

Forskellen mellem Note 8 og Galaxy S8 Plus er ganske lille. I bund og grund er det kun S-pennen og kameraet, der gør forskellen. 

Hvis du er til store smartphones og særligt er interesseret i at bruge den medfølgende stylus, er Note 8 måske slet ikke så dyr igen, men det skal virkelig være fordi, at du er interesseret i S-pennen, som fungerer rigtig godt. 

Personligt kunne jeg godt se fordelen i at have en telefon med indbygget stylus. 

Telefonen kan forudbestilles nu og kommer til salg fra den 15. september. Computerworld forventer at komme med en egentlig test, inden salget starter. 

Læs også: Test af Samsung Galaxy S8+: Super lækker smartphone med få, men ærgerlige mangler

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cornerstones

    Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

    Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Operations Engineer til drift af Infrastruktur

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

    Katrine Køpke Rasmussen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S