Morgen-briefing: Så mange mennesker arbejder i den danske it-sektor (og vi nærmer os rekord) / Megadyre iPhone X bygget af komponenter for et par tusind kroner / EET Europarts køber fransk firma - sjette opkøb i år

Så mange danskere arbejder i it-sektoren (og vi nærmer os rekord). iPhone X til 10.000 kroner samlet af komponenter for et par tusind kroner. EET Europarts køber fransk firma - sjette opkøb i år. Fullrate ændrer fokus: Nu skal det handle om tech-begejstring. Japanere vil investere 60 milliarder kroner i Uber

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne tirsdag morgen.

Så mange mennesker arbejder i den danske it-sektor (og vi nærmer os rekord)

Antallet af it-job i Danmark stiger kraftigt og nærmer sig den hidtidige rekord, der blev sat i 2008. 

Især er der tryk på kedlerne i Aarhus og København, viser tal fra estatistik.dk.

I andet kvartal 2017 var 85.542 mennesker fuldtidsbeskæftigede i it-sektoren, hvor beskæftigelsen er steget støt siden 2013. Der er især efterspørgsel efter it-konsulenter, mens beskæftigelsen på andre områder falder.

I andet kvartal var 66 procent af de danske it-stillinger konsulent-stillinger. 

“Fremgangen blandt it-konsulenter er så markant, at konsulenterne løber fra de øvrige videnstunge serviceerhverv. It-iværksætterne bidrager i høj grad til sektorens fremgang. Hver 10. beskæftigede er ansat i en virksomhed, der er etableret inden for de seneste fem år. Til sammenligning gælder det for 7,6 procent af alle beskæftigede i den private sektor,” skriver estatistik.dk.

Du kan læse mere hos estatistik.dk her.

Megadyre iPhone X bygget af komponenter for et par tusind kroner

Apples kommende iPhone bliver i topudgaven den dyreste smartphone nogensinde - altså fraregnet forskellige luksusmodeller, der er belagt med guld og ædelstene.

Topmodellen af iPhone X kommer nemlig til at koste mere end 10.000 kroner herhjemme, hvilket du kan læse mere om her: En iPhone til 10.000 kroner? Skal du købe? Eller spare pengene?

Tech-sitet GSM Arena har nu regnet på, hvad det egentligt koster Apple at købe komponenter til en iPhone X. Og prisen er - ikke overraskende - en del lavere end de 10.000 kroner.

Komponenterne i telefonen koster nemlig i alt 412,57 dollar, hvilket svarer til godt 2.500 kroner.

Skærmen - der leveres af Samsung - er med en pris på 500 kroner den dyreste komponent, mens hukommelseskortet fra Toshiba koster 280 kroner.

Der er ikke medregnet omkostninger til samling, udvikling, markedsføring og fragt i beløbet.

Du kan læse mere hos GSM Arena her: Apple iPhone X production cost estimated at $412,75

EET Europarts køber fransk firma - sjette opkøb i år

EET Europarts med hovedsæde i Ballerup i udkanten af København køber den franske distributør A2L. 

Det er EET’s sjette opkøb i år, og det er da også kun nogle måneder siden, at EET Europarts købte distributøren Heimdal Distribution, der ligesom A2L har til huse i Frankrig.

A2L er specialiseret i såkaldte Pro-AV-løsninger. EET Europarts meddeler, at der er yderligere opkøb på vej. 

“Vi er løbende på udkig efter virksomheder der viser interesse for at blive opkøbt. [,.] Opkøb er fortsat en vigtig del af vores vækststrategi, og vi forventer at gennemføre flere opkøb i nær fremtid,” lyder det fra CEO Søren Drewsen.

Fullrate ændrer fokus: Nu skal det handle om tech-begejstring

Teleselskabet Fullrate ændrer fokus fra at have været helt optaget af lave priser til at være fokuseret på teknologi-udnyttelse.

Fullrate meddeler, at selskabet i de senere år har ‘haft fokus på at give kunderne en god handel, men nu vender Fullrate tilbage til udgangspunktet og sætter 100 procent fokus på WiFi-oplevelsen, tech-inspiration og tilpassede løsninger,” som det lyder.

Omkring hver tredje kunde-henvendelse til Fullrates kundesupport drejer sig om WiFi-problemer.

“I løbet af efteråret vil vi lancere en Wi-Fi Patrulje, nyt Wi-Fi udstyr og et helt nyt contentunivers på fullrate.dk. Vi har derudover en række andre produkter i støbeskeen, som alle skal imødekomme kundernes efterspørgsel om tilpassede løsninger, inspirere dem og gøre den digitale hverdag lettere for dem,” lyder det fra administrerende direktør i Fullrate, Lars Asger Petersen.

Japanere vil investere 60 milliarder kroner i Uber

Det japanske telefirma Softbank er på vej med en investering på 10 milliarder dollar - godt 60 milliarder kroner - i Uber. 

Uber har længe været en magnet for risikovillig kapital og har tiltrukket meget store summer fra forskellige investorer, som tror, at Uber fortsat kommer til at spille en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens transportsektor.

Softbank er også storaktionær i Uber-konkurrenterne Lyft og kinesiske Didi Chuxing, og det har vakt nogen bekymring blandt Ubers øvrige aktionærer, som skal acceptere Softbanks investering, inden der er grønt lys for investeringen.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job