ComputerViews: Knap to år efter sagen tog sin begyndelse, er vi endelig nået til hovedretssagen i det, der bliver kaldt for danmarkshistoriens største bestikkelsesdag.
Tirsdag morgen bød Retten i Glostrup velkommen til det første af i alt 32 berammede retsdage i den store sag, hvor de syv hovedtiltalte sidder på anklagebænken.
Vi må ikke fortælle, hvem de er, selv om Retten i Glostrup egentlig ophævede det navneforbud, der har forbudt pressen at omtale dem ved navns nævnelse under hele forløbet.
Men ophævelsen blev omgående kæret, hvilket betyder, at Østre Landsret nu skal tage stilling til den. I mellemtiden gælder forbuddet stadig.
Vi kan imidlertid godt nævne, at de syv tiltalte er tre tidligere højt-placerede ansatte i Region Sjælland samt fire tidligere højtplacerede ansatte i Atea.
Vil få konsekvenser
Vi ved i sagens natur endnu ikke, hvordan retten vil dømme i sagen. Men skal vi tage pejling efter rækken af domme, der er faldet i årets løb i afledte sager, tyder på det på, at i hvert fald nogle af de tiltalte i denne hovedsag vil få fængselsstraf.
Ud af de op mod 60 personer, der har været sigtet i sagen, er der faldet dom i 15 tilfælde: Kun to er blevet frikendt, mens 13 er blevet kendt skyldige i at modtage bestikkelse som offentligt ansatte.
Flere af dem kommer fra prominente offentlige myndigheder, hvor man nok må formode, at der var styr på regler og procedurer. De tæller eksempelvis ansatte fra Udenrigsministeriet og Rigspolitiet.
Sagerne har i sammenligning med hovedsagen været i småtingsafdelingen, i det de dømte har modtaget hardware eller rabatter for typisk nogle tusinder kroner.
I hovedsagen er de tre tiltalte fra Region Sjælland tiltalt for at have modtaget gaver for flere hundrede tusinder kroner.
Oprydning
Da sagen tog sin begyndelse i sommeren 2015 skrev vi på Computerworld, at ‘smøring’-problematikken stak langt dybere end blot Region Sjælland.
Dengang skrev vi, at en af årsagerne til problemet var, at it-branchen er en branche med meget hurtig omsætning: Produkterne skal fornyes hurtigt for at følge med udviklingen, og der er hele tiden mange penge og meget store ordrer i omløb og på vej - ikke mindst i det offentlige, der årligt køber it-løsninger for flere milliarder kroner.
Samtidig har leverandørerne åbenbart svært ved at skelne mellem salg til det offentlige og det private erhvervsliv, hvor det i sidstenævnte er normen, at der ikke bliver sparet på noget, når det gælder omgangen mellem leverandør og kunder.
Her er normen rejser, dyre middage, dyre oplevelser, sponsorater. Og sådan har det vist altid været.
De nære relationer - og det, at man er på fornavn med hinanden, gør, at man får "nemmere ved at løse en problemstilling," når "noget spidser til," som tidligere KMD-topchef Lars Monrad-Gylling tidligere har sagt.
I det offentlige gælder andre regler, der i stort set al udstrækning forbyder modtagelse af ydelser eller produkter som smørelse eller som 'kvittering' for god behandling.
Dengang skrev vi, at sagen understreger, at “der er behov for at indskærpe procedurer for kontrol og regler for medarbejderens gøren og laden i det offentlige.”
Det kan du læse mere om her: Den store bestikkelsessag: Problemet række langt dybere end bare Region Sjælland.
Ateas mange meldinger
Atea-sagen har allerede ført til skærpelse af regler og procedurer i mange offentlige indkøbsfunktioner, hvor eksempelvis indkøbschefer færdes i en verden med mange fristelser og rigtigt mange leverandører, der vil gå langt for at få landet ordrer.
Allerede et halvt år efter sagen tog sin begyndelse i Region Sjælland, meddelte de fire øvrige regioner, at de havde gennemtrawlet alle deres kontrakter og indkøb relateret til Atea.
De meddelte efterfølgende, at de ikke havde fundet tegn på bestikkelse og at de generelt havde ‘tillid’ til deres samarbejde med deres leverandører, ligesom ingen af it-cheferne var blevet tilbudt bestikkelse.
Ikke desto mindre havde de strammet op på deres procedurer og indskærpet de gældende regler over for alle ansatte.
Det kan du læse mere om her: Efter bestikkelsesag: Regioner har gennemtrawlet deres indkøb hos Atea.
Dengang lød det også, at regionernes forhold til Atea var blevet mere anspændt.
Siden har selskabet igen og igen fortalt historien om, at selskabet har ryddet op i de brodne kar, at der er blevet indført omfattende compliance-systemer og nye procedurer, som skal forhindre, at noget tilsvarende sker igen.
Det kan du læse mere om her: Topchef Morten Felding melder Atea helt renset efter bestikkelsessag: "Vi kan stå på mål for, at det er fortid - ingen overholder reglerne mere end Atea"
Spørgsmålet er selvfølgelig, om den slags procedurer er tilstrækkelige - ikke mindst hvis de brodne kar hører til i toppen af virksomheden og dermed har magt og indflydelse i meget stort omfang til at gøre, hvad der passer dem.
Atea er selvfølgelig interesseret i at fortælle historien om, at selskabets involvering i en af danmarkshistoriens største korruptionssager er fortid, hører en anden tid til, ikke er noget, som man kan genkende længere.
I den kommende tid vil Atea-sagen igen trække overskrifter landet over.
Det giver - igen - it-branchen ridser i lakken som en cowboy-branche fyldt med nemme penge, opportunister og lige lovlig smarte forretningsfolk, der er parat til at gå langt for at lande nogle fede ordrer i en verden fyldt med store summer og hurtig udvikling.
Det må give stof til eftertanke mange steder.
Ligesom risikoen for helt reelt og konkret at kunne blive idømt fængsel for korruption for at have modtaget gaver i forbindelse med it-indkøb må give varme ører i mange it-afdelinger derude.
Tror du på, at der er blevet ryddet op? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.
