Retten på Frederiksberg har netop truffet en afgørelse i sagen om de breve med anklager om pirateri, der er sendt ud til mange tusinde danske internetbrugere.
Advokaterne har haft mulighed for at sende brevene, fordi de hos danske teleselskaber kan få udleveret blandt andet adresser på de besøgende på diverse pirat-sider.
Telia og Telenor havde indbragt sagen for retten på Frederiksberg, fordi selskaberne ikke mener, at retsgrundlaget har været i orden, når de er blevet tvunget til at udlevere kunders persondata med udgangspunkt i IP-adresserne.
Rettens afgørelse lyder, at selskaberne fortsat skal udlevere disse oplysninger.
Det skriver retten
"Det var under sagen ikke bestridt, at der havde fundet krænkelser af rettighedshavernes ophavsrettigheder sted ved deling af filer på internettet. Krænkelserne kunne også spores til nærmere angivne ip-adresser, som var tildelt teleselskabernes kunder," lyder det i en opsummering af sagen fra retten.
Her står videre:
"Teleselskaberne var i besiddelse af de ønskede navne- og adresseoplysninger som følge af de danske logningsregler, hvorefter selskaberne er forpligtet til at opbevare oplysningerne i 1 år."
"Med henblik på at give rettighedshaverne mulighed for at kunne varetage deres interesser i anledning af ophavsretskrænkelserne, er teleudbyderne efter gældende dansk retspraksis blevet pålagt at udlevere oplysningerne, når det har været sandsynliggjort, at der har fundet en krænkelse af ophavsretten sted."
"Retten fandt, at oplysningerne kunne være personfølsomme, og at der derfor skal ske en afvejning, hvori indgår hensynet til de omhandlede personer, krænkelsernes omfang og karakter og hvilke oplysninger, der er tale om at udlevere."
"Det fremgik af sagen samt det fremlagte i tidligere behandlede sager, at der dels er tale om krænkelse af et stort antal forskellige ophavsretsbeskyttede værker, og dels er tale om et meget stort antal ip-adresser, som deltager i krænkelserne. Retten lagde således til grund, at krænkelserne samlet set havde et betydeligt omfang. Dette blev endvidere støttet af de fremlagte statistiske oplysninger, herunder for så vidt angår det skønnede tab for rettighedshaverne."
"Retten fandt, at rettighedshavernes interesse i at undersøge de omhandlede krænkelser herunder, hvem der står bag disse, derfor måtte veje tungere end den enkelte abonnents interesse i at beskytte sin identitet. Dette gælder også, selv om der måtte være enkelte abonnenter, som kun i mere begrænset omfang har deltaget i krænkelsen."
Læs mere om sagen her: Indsigt: Danske trusselsbreve med anklager om pirateri: Tre centrale pointer om retssagen
Her er dommen
Selve dommen i sagen, der er behandlet og vurderet af tre forskellige dommere, lyder (PDF):
TeliaSonera Danmark A/S pålægges at udlevere til Copyright Collection Ltd. navne og adresser på TeliaSonera Danmarks A/S' abonnenter, der har fået tildelt ip-adresserne på de pågældende tidspunkter opregnet i bilag 1-1.3 til editionsbegæringen af 21. april 2017 samt tillægsbilag 1.4-1.17 fremsendt til retten 26. april 2017."
"Telenor A/S pålægges at udlevere til Copyright Collection Ltd. navne og adresser på Telenor A/S' abonnenter, der har fået tildelt ip-adresserne på de pågældende tidspunkter opregnet i bilag 1-1.17 til editionsbegæringen af 26. april 2017.
Mange læsere af Computerworld har i forbindelse med den principielle sag peget på, at det må være afgørende, at man ikke med en ip-adresse kan sige noget om, hvem der eventuelt har tilgået og hentet ulovligt materiale. Om den pointe skriver retten dog:
Den omstændighed, at det ikke på forhånd kan konstateres, om det er den internetabonnent, der har fået tildelt den enkelte ip-adresse, som også har foretaget krænkelsen, eller om det måtte være en anden person, som med eller uden abonnentens tilladelse har fået adgang til internettet gennem ip-adressen, kan ikke i sig selv indebære, at rekvirenten skal være afskåret fra at få udleveret oplysning om abonnentens identitet med henblik på at varetage sine interesser.
Rekvirentens eneste mulighed for en afklaring af omstændighederne ved krænkelsen vil således være at rette henvendelse til abonnenten.
Det handler sagen om
Afsenderne af brevene (og disses advokater) hævder, at modtagerne har hentet og tilgået film og andet ulovligt på nettet.
Kunderne har blandt andet modtaget breve med anklager om, at de har anvendt tjenesten Popcorn Time. Ofte indeholder disse breve også et krav om kontant betaling for piratkopiering.
Teleselskaberne mener dog ikke, at de regler, der omhandler brugen af personoplysninger, blev udarbejdet med henblik på, at advokaterne skulle have denne mulighed.
Teleselskabernes ønsker generelt at beskytte kundernes privatliv, og selskaberne havde derfor store forhåbninger om, at retten ville give dem ret i deres udmelding om, at retsgrundlaget ikke er på plads, når advokaterne forlanger at få udleveret oplysningerne.
Den principielle sag var for retten den 29. august, og i dag, tirsdag den 24. oktober, kom retten så med afgørelsen i den principielle sag.
“Jeg har et håb om, at retten vil lytte til vores argumenter og vægte hensynet til kundernes privatliv højere end advokaters mulighed for at udlevere trusselsbreve,” har Jakob Willer fra Teleindustrien forklaret om, hvorfor det er vigtigt at få klarhed over retsgrundlaget for den metode, der er blevet anvendt til at udsende brevene.
“Det handler om kundernes oplysninger, som vi mener bliver udleveret på et for løst grundlag. Der er simpelthen ikke hjemmel til det. Det er det, teleselskaberne vil have domstolen til at tage stilling til,” lød det videre fra Jakob Willer i august.
Læs mere om sagen her:
Indsigt: Danske trusselsbreve med anklager om pirateri: Tre centrale pointer om retssagen
Har du som uskyldig modtaget brev-anklager om film-pirateri? Sådan her skal du gøre
Danskerne er blevet de rene dydsmønstre: Så få henter i dag musik og film ulovligt
