HPE’s topchef færdig: Meg Whitman stopper som CEO

Hewlett Packard Enterprises berømte topchef, Meg Whitman, er færdig i selskabet.

Artikel top billede

Det er kun fire måneder siden, at Hewlett Packard Enterprises berømte topchef, Meg Whitman, forsikrede, at hun ingen planer havde om at stoppe som CEO.

Det skete i tiden efter, at det kom frem, at hun havde været med i opløbet om stillingen som topchef i Uber.

Men nu har piben fået en anden lyd.

Meg Whitman og HPE meddeler nemlig, at hun 1. februar stopper som CEO i selskabet. Hun fortsætter som menigt medlem af selskabets bestyrelse.

Meg Whitman bliver afløst af Antonio Neri, der har været ansat i først Hewlett Packard og siden Hewlett Packard Enterprise i sammenlagt mere end 20 år.

Meg Whitman blev ansat som topchef for Hewlett Packard i 2011 og stod i spidsen for opslitningen af det store selskab i 2015, hvor det blev delt i HP Inc og Hewlett Packard Enterprise med hende ved roret.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Samtidig har Meg Whitman skåret titusindvis af stillinger væk. Blot for et par måneder siden meddelte HPE, at selskabet ville skille sig af med flere tusinder medarbejdere.

Det kan du læse mere om her: Hewlett Packard Enterprise vil af med tusindvis af medarbejdere: Markante nedskæringer på vej

Både opsplitningen og trimningen af selskabet har været begrundet med et ønske om at dreje den gamle pc-gigant væk fra afhængigheden af produktion af pc’er og printer og over mod langt mere lukrative forretningsområder som cybersikkerhed, services og cloud computing.

“Jeg er utroligt stolgt over alt det, som vi har opnået, siden jeg kom ombord i 2011. Tiden er nu inde til, at Antonio [Neri, red] og en ny generation af ledere overtager tømmerne i HPE,” lyder det fra Meg Whitman i en udsendt meddelselse.

Meg Whitman har tidligere været topchef for eBay.

I sommer kom det frem, at hun var med i opløbet om chefposten i Uber. Allerede dengang stod det klart, at hendes tid som topchef for HPE nok var ved at nå til vejs ende.

Det kan du læse mere om her: Vil Uber koste Meg Whitman jobbet som topchef for Hewlett Packard Enterprise?

Læs også:

HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub