Investorer pumper 100 millioner kroner i danske Templafy - går efter 40-dobling af brugerbasen på et par år

To udenlandske investorer pumper 100 millioner kroner ind i det danske it-selskab Templafy. Pengene skal bruges på international ekspansion.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det danske it-selskab Templafy henter 100 millioner kroner i kapital fra to udenlandske investorer, meddeler selskabet.

Kapitalen kommer fra amerikanske Insight Venture Partners og britiske Dawn Capital.

De skal anvendes til at sætte skub i Templafys internationale ekspansion, efter selskabet har haft meget kraftige vækstrater i det seneste års tid.

Templafy har i dag 45 medarbejdere, men forventer, at have mindst 100 ansatte ved årets udgang.

Templafy udvikler forskellige skabeloner og template-løsninger til virksomheder, som kan anvendes til dokumenter, præsentationer og lignende.

Selskabet har i dag omkring 560.000 brugere fordelt på 200 kunder verden over. Ambitionen er at nå op på 20 millioner brugere i 2020 - altså en 40-dobling på blot et par år.

“Sidste år voksede vi med 160 procent. Vi ønsker at vokse yderligere og tage markedsandele. Her gælder det om hurtigst muligt at have penge nok til markedsføring og salg over hele verden, så kunderne vælger os, fordi vi var der først og har det bedste produkt,” siger selskabets administrerende direktør, Jesper Theill Eriksen, til Business.

Templafy udspringer af selskabet SkabelonDesign.

Du kan læse om medstifter Christian Lunds aha-oplevelse med skabelon-udvikling her: "En dag så vi pludselig lyset: Vi opdagede, at meget af vores småkode blev genbrugt igen og igen"

Læs også:

Microsoft: Gigant-marked venter for brugerne: Byg og sælg din egen app direkte via Office

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    20. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S