Morgen-briefing: DSB lagt ned af hackerangreb søndag aften / 329 TDC-ansatte skal dele 525 millioner kroner / Mange fjernsyn vil gå i sort i 2020 / Bitcoin nærmer sig ‘dødskryds’

DSB lagt ned af hackerangreb søndag aften. 329 TDC-ansatte skal dele 525 millioner kroner. Mange fjernsyn vil gå i sort i 2020. Bitcoin nærmer sig ‘dødskryds’. Libratone-stifter ny formand for Iværksætterpanelet. Selvkørende Tesla kører galt.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

DSB lagt ned af hackerangreb søndag aften

DSB blev søndag aften ramt af et stort DDoS-angreb, der fik selskabets it-systemer til at gå ned.

Hacker-angrebet udløste store problemer med køb af billet via både app, website, billetautomater og i kiosker på tog-stationerne.

Også mail- og telefonsystemer blev ramt.

“Fejlen er kategoriseret som en højrisikofejl, og det vil sige, at alt teknisk personale er indkaldt, og de vil arbejde hele natten på at få det op at køre, så det er klart vores håb, at systemerne virker i morgen (mandag, red.),” lød det fra underdirektør i DSB, Aske Wieth-Knudsen, søndag aften, skriver TV 2.

I skrivende stund mandag morgen er dsb.dk fortsat utilgængelig.

329 TDC-ansatte skal dele 525 millioner kroner

Om et par uger ruller der i alt 525 millioner kroner ind på 329 nuværende og tidligere TDC-ansattes bankkonti, skriver Finans.

Pengene kommer som følge af salget af TDC til konsortiet DK Kommunikation, der består af pensionskasserne ATP, PFA, PKA samt australske Macquarie.

DK Kommunikation vil som ny ejer afvikle TDC’s program for såkaldte præstationsaktier, og ‘alt afkøb udbetales kontant,’ skriver Finans.

Størst gevinst får topchef Pernille Erenbjerg, nemlig 11,8 millioner før skat.

Mange fjernsyn vil gå i sort i 2020

Mange fjernsyn vil gå i sort i 2020, når tv-selskaberne på grund af en EU-beslutning fjerner tv-kanaler fra 700 MHz-frekvensbåndet, skriver Børsen.

Boxer-direktør Ulf Lund siger til avisen, at omkring 50.000 af Boxers 250.000 kunder risikerer at få sort skærm.

“Det er typisk de ældre, der ikke har købt nyt fjernsyn fornylig. Og det er i høj grad dem, der udelukkende er kunder for at få TV 2 - eller ikke har adgang til fiber- eller kabel-tv. Så alt andet lgie vender det lidt den tunge ende nedad,” siger han.

Problemet kan løses ved hjælp af en boks. Alle fjernsyn købt efter 2011 er dækket ind.

Bitcoin nærmer sig ‘dødskryds’

Bitcoin-kursen nærmer sig det såkaldte ‘dødskryds,’ der er den (ret) dramatiske investerings-betegnelse for det punkt, hvor den gennemsnitlige kurs i de seneste 50 dage krydser den gennemsnitlige pris for de seneste 200 dages handel.

Krydses ‘dødskrydset’ regnes det for et tegn på, at kursen for alvor går nedad.

Som nogen måske kan huske, buldrede bitcoin-kurset i vejret i efteråret og rundede på et tidspunkt 20.000 dollar.

Mandag morgen kostede en bitcoin lige knap 8.700 dollar - cirka 54.600 kroner.

Læs også: Bitcoin nu så billige at det ikke længere kan betale sig at udvinde dem - hvis man regner alle omkostningerne med.

Libratone-stifter ny formand for Iværksætterpanelet

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har udnævnt Libratone-stifter Tommy Andersen som ny formand for regeringens Iværksætterpanelet.

Her afløser han Podio-stifter Tommy Ahlers, som jo netop er blevet til uddannelses- og forskningsminister.

“Tommy Andersen har både prøvet at starte og udvikle egen virksomhed, har forstand på fonds- og investeringsdelen, og han har et indgående kendskab til det danske iværksættermiljø. Samtidig har Tommy Andersen været en del af Iværksætterpanelet siden begyndelsen, og jeg er derfor overbevist om, at Tommy Andersen vil kunne føre panelets arbejde videre på bedste vis,” lyder det fra ministeren i denne udsendte meddelelse.

Selvkørende Tesla kører galt

Lørdag kørte en Tesla Model S - angiveligt med den selvkørende funktion aktiveret - op bag i en brandbil, der holdt for rødt uden for amerikanske Salt Lake City. Ifølge vidner kørte Teslaen omkring 100 kilometer i timen, og den bremsede slet ikke.

Uheldet er det blot seneste i rækken foretaget af selvkørende biler, og det har derfor vakt en del opsigt. I marts påkørte og dræbte en selvkørende Uber-bil en fodgænger i USA.

Det kan du læse mere om her: Uber suspenderer alle test-kørsler efter første trafikdrab med selvkørende Volvo.

I Salt Lake City gik det knap så slemt: Chaufføren brækkede anklen, mens brandmanden intet kom til. Amerikanske aviser skriver (måske for en god ordens skyld), at der ingen tegn var på, at chaufføren var påvirket.

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Forretningsanalytiker til PET's IT-afdeling

    Københavnsområdet

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S