Det offentliges store dilemma: Skal bestikkelsesdømte Atea lægges på is eller slippe fri?

ComputerViews: Atea er blevet dømt for bestikkelse - og er nu tiltalt igen. Bestikkelsessagen stiller det offentlige i et dilemma: Kan man overhovedet lægge en af de største it-leverandører til det offentlige på is?

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

ComputerViews: Atea-bestikkelsessagen stiller det offentlige i et svært dilemma: Er det overhovedet muligt at udelukke en offentlig it-leverandør af den størrelse, som Atea har? Og hvilke konsekvenser vil det få?

Den seneste udvikling i Atea-bestikkelsessagen kan få store konsekvenser for mange parter.

Atea blev i sidste uge idømt en bøde på 10 millioner kroner som medansvarlig i den omfattende bestikkelsessag, der indtil videre har kostet fængselsstraffe til flere af de allerøverste chefer i selskabet.

Atea accepterede omgående bøden, hvilket jo betyder, at selskabet erkender sit ansvar.

Nu har bagmandspolitiet fulgt op med at tiltale selskabet igen - og igen for have medansvar for, at syv tidligere medarbejdere har bestukket en lang række offentlige indkøbsansvarlige, hvoraf mange gennem de seneste år er blevet dømt for at have modtaget bestikkelse.

Det kan du læse mere om her: Atea-direktør bekræfter: Ny tiltale mod Atea i bestikkelsessag

Alt i alt viser de efterhånden mange sager og mange domme i sagen, at der i Atea har hersket en regulær ‘smørings’-kultur, hvor det har været normen, at selskabets sælgere har leveret ydelser og lidt godter under hånden til de indkøbsansvarlige hos kunderne - som omvendt sikkert har forventet, at der ville falde lidt af.

Samtidig har leverandørerne åbenbart svært ved at skelne mellem salg til det offentlige og det private erhvervsliv, hvor det hos sidstnævnte er normen, at der ikke bliver sparet på noget, når det gælder omgangen mellem leverandør og kunder.

Trak i nødbremsen

SKI og Moderniseringsstyrelsen trak omgående i nødbremsen efter dommen.

Begge har lagt Atea på is: Ingen offentlige myndigheder bør handle med Atea, indtil det er blevet endegyldigt klarlagt, om Atea har indført tilstrækkeligt med foranstaltninger til at kunne forhindre, at noget tilsvarende kan ske igen.

Atea har svaret igen med at undskylde mange gange og aflevere en ret omfattende redegørelse over de initiativer, som selskabet med nuværende direktør Morten Felding i spidsen har indført.

Den kan du læse mere om her: Her er Ateas redegørelse til SKI efter bestikkelsesdom: Undskylder og beklager dybt - se hele redegørelsen her

Slipper Atea?

Denne redegørelse granskes nu i Moderniseringsstyrelsen og hos SKI.

Det offentlige lægger mere end 2,5 milliarder kroner hos Atea om året, hvilket svarer til 40-45 procent af Ateas samlede forretning herhjemme.

Beløbet gør Atea til en af de helt store it-leverandører til det offentlige. Og gør selvfølgelig Atea dybt afhængig af at kunne levere til det offentlige.

SKI-direktør Signe Lynggaard Madsen har tidligere truet med at opsige al samarbejde med Atea, hvis selskabet blev dømt i sagen, da 'bestikkelse udgør misligholdelse, og SKI kan ophæve kontrakten, hvis der foreligger en endelig dom for bestikkelse.,' som det hed i 2016.

Det kan du læse mere om her: It-bestikkelsessag kan koste Atea alle selskabets SKI-kontrakter

Ligeledes fremgår det af EU’s udbudsdirektiv, at virksomheder, der er blevet endeligt dømt for blandt andet bestikkelse, ikke kan deltage i udbud ved alle statslige, regionale og kommunale udbud til mere end halvanden millioner kroner.

Redningsplanken

Ateas modsvar og redningsplanke har hele tiden været den igangsatte ‘self-cleaning’-proces, som jo skal dokumentere, at himmel og jord er blevet sat i bevægelse for at ændre kultur og systemer, indføre kontrol-mekanismer og nye regler og en række andre ting.

Der er ingen tvivl om, at sagen ville være helt enkel for SKI og Moderniseringsstyrelsen, hvis Atea ikke havde igangsat en self-cleaning-proces: Så skulle Atea som bestikkelsesdømt selskab udelukkes fra al handel med det offentlige, punktum.

Som sagerne står nu, er sagen mere uklar: For en udelukkelse af et selskab af Ateas størrelse vil kunne få store konsekvenser for ikke kun Atea, men også det offentlige, hvor det pludselige fravær af en så stor spiller vil kunne skabe tomrum og forvirring i markedet.

I USA findes begrebet ‘too big to fail’, som anvendes om ikke mindst finansielle institutioner, der er så store, at samfundet er afhængigt af dem og som derfor altid vil blive reddet og holdt oppe af samfundet.

Signe Lynggard Madsen sagde fornylig til Computerworld, at SKI aldrig har skullet forholde sig til en lignende sag, og at hun derfor ikke ved, hvor den ender.

Det kan du læse mere om her: Undersøgelse af Atea kan trække ud: "Vi har aldrig nogensinde skullet forholde os til en bestikkelsessag før”

Udtalelsen understreger, at SKI, Kammeradvokaten og det offentlige reelt ikke ved, hvordan de skal forholde sig til sagen. Alt afhænger af en 'juridisk vurdering,' som Signe Lynggaard Madsen siger.

Tager vi Ateas størrelse, indflydelse, samarbejdsvilje og self-cleaning med ind i ligningen, er der dog meget, der tyder på, at Atea også fremover vil være stor-leverandør til det offentlige - også selv om selskabet nu igen er tiltalt for bestikkelse.

Kan man gøre andet? Eller har Atea grund til at ryste i bukserne lige nu?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Topchef Morten Felding melder Atea helt renset efter bestikkelsessag: "Vi kan stå på mål for, at det er fortid - ingen overholder reglerne mere end Atea"

Indkøbsrådgiver: Sådan undgår du og dine kolleger at blive fedtet ind i bestikkelsessager

Tidligere indkøbschef i DSB om dom i bestikkelsesag: "Hvis man ryger i fængsel for at have modtaget iPads, er der mange i det offentlige, der bør være bekymrede"

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,