Nvidia løfter sløret for dyr efterårskollektion: Her er supergrafikkortet RTX 2080 Ti

Grafikspecialisten offentliggør en stribe top-grafikkort. Få priserne og de tekniske specifikationer her.

Artikel top billede

Efter lang tids optakt er Nvidia omsider ude med en ny efterårskollektion af high-end grafikkort til gamerne.

Nvidia præsenterede tre nyheder i det selskabet kalder RTX-serien: RTX 2070, RTX 2080 samt topmodellen RTX 2080 Ti.

Samtlige modeller bliver udgivet i samspil med partnere som Asus, Evga, Gigabyte, Msi, Pny og Zotac. Nvidia vil samtidig have særlige ’Founders Edition’ af de tre kort i handlen med højere frekvenser – og højere priser.

Det er dog ikke kun FE-udgaverne som vil få presset prisen i vejret. Med sin nye kollektion, hæver Nvidia priserne over hele linjen.

Nvidia RTX 2080 Ti bliver dyrest med en listepris på 1.199 dollar, mens RTX 2080 løber op i 699 dollar og RTX 2070 bliver billigst med en debutpris på 499 dollar. Det svarer til henholdsvis 6.530, 4.560 og 3.260 kroner før eventuel told og moms for de nye grafikkort.

Højere ydelse og særlige tricks

Med sin nye kollektion vil Nvidia byde på en ny teknologi ombord, døbt Turing-arkitekturen, som disker op med en stribe dedikerede raytracing-enheder. Disse lover, at kortene vil give langt mere realistiske lyseffekter, ved på naturtro vis at efterligne hvordan lys opfører i renderede 3D-scener.

Topmodellen RTX 2080 Ti leverer her, ifølge Nvidia, op til seks gange højere raytracing ydelse end tidligere topmodeller, hvilket muliggør delvis rendering af raytracing-effekter i realtid.

Du kan se teknologien demonstreret herunder:

Ud over sine særlige moduler byder RTX 2080 Ti, RTX 2080 samt RTX 2070 på henholdsvis 4.352, 2.944 og 2.304 CUDA-kerner, hvilket rækker til en respektive ydelse på henholdsvis 13,4, 10,1 og 7,5 teraflops (billion udregninger per sekund). I samme disciplin mønstrer den tidligere topmodel, GTX 1080 Ti, op til 11,3 teraflops.

De nye grafikkorts GPU er printet med en ny 12nm procesteknologi, hvilket bidrager til, at strømforbruget holdes til henholdsvis 250 watt, 215 watt og 175 watt for RTX 2080 Ti, RTX 2080 og RTX 2070 kortene.

RTX 2080 Ti topmodellen får 352-bit bus, 11GB VRAM med ny GDDR6 teknologi, hvilket øger båndbredden med over 20 procent i forhold til forgængeren. RTX 2080 og 2070 får en mindre båndbredde og 8GB GDDR6 RAM igennem en 256-bit bus.

Skal du have det nye kort, kan det forudbestilles allerede fra i dag, op til den officielle salgsstart den 20. september 2018. Den billigere RTX 2070 vil dog først debutere på et senere tidspunkt en gang i oktober 2018.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Capgemini Danmark A/S

Presales Lead Cloud

Københavnsområdet

Politi

Bliv DevOps-udvikler i Rigspolitiet

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

Morten Eskildsen

Signifly