Københavns Kommune går glip af gevinster ved it-projekter - og it-projekt-folkene er ofte lidt for optimistiske

Københavns Kommunes it-projekter kører overordnet fint. Men der er udfordringer med både gevinst-realisering, overdreven optimisme og overgang til drift, viser ny gennemgang.

Artikel top billede

Københavns Kommune går glip af alt for mange af de mulige gevinster, der kan hentes via kommunens mange it-projekter.

Sådan lyder det i den nye årsrapport fra kommunens it-projektråd, som du finder her: IT-projektrådets årsberetning 2017.

Den er baseret på en risikobaseret gennemgang af 20 af kommunens it-projekter.

Overordnet er kommunens it-projektråd godt tilfreds med det samlede billede, der viser et 'positivt billede af projekternes tilstand.'

Der er dog enkelt stykker malurt i bægeret - blandt andet udfordringer med at hente de planlagte gevinster hjem på en systematisk måde.

“Baseret på IT-projektrådets observationer har Københavns Kommune fortsat behov for at professionalisere arbejdet med gevinstrealisering i projekterne,” lyder det i rapporten.

Her peger IT-projektrådet blandt andet på, at der er behov for, at der ‘løbende kan følges op på et projekts kvalitative og kvantitative gevinster.”

IT-projektrådet blev nedsat for fire år siden som et rådgivningsorgan for kommunen, som dengang for alvor var ved at sætte skub i digitaliseringen. Det kan du læse mere om her:

Rådet består blandt andet af en række meget erfarne og garvede it-eksperter, der har arbejdet med it-projekter over en bred kam gennem mange år.

Medlemmerne tæller blandt andet tidligere Kombit-direktør Hans Bertelsen, tidligere Årets CIO Lars Mathiesen, it-direktør Stig Lundbech, datalogi-professor Stephen Alstrup og SKI-direktør Signe Madsen.

I rapporten peger rådet på, at Københavns Kommunes it-folk ofte undervurderer kompleksiteten i selve den systemmæssige implementering.

“Forvaltningerne er for optimistiske i vurderingen af omfanget af de aktiviteter, der skal gennemføres op til, under og efter en systemimplementering, hvilket medfører urealistiske tidsplaner, hvor der ikke er luft til at håndtere de issues, der identificeres undervejs eller indarbejde de erfaringer, der for eksenmpel fremkommer under en pilotimplementering,” skriver rådet i rapporten.

Desuden påpeger rådet, at de kommunale it-projekter ikke er gode nok til at følge projekterne helt til dørs.

“Overgangen til drift får ofte ikke opmærksomhed nok. Konkret ses flere eksempler på, at man undervurderer planlægningen af den driftsorganisation, der skal modtage en ny it-løsning. Det gør overgangen til drift usystematisk med risiko for, at viden går tabt mellem projekt og drift,” lyder det i rapporten.

Du finder hele årsberetningen her.

Læs også:

Kæmpe-opgave: Sådan er Københavns Kommune med 45.000 ansatte og 1.000 it-systemer blevet klar til GDPR

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks