Morgen-briefing: Fire danske Uber-chauffører i Højesteret / Alibaba dropper Danmark som marked / Apple ombytter defekte iPhone 8-telefoner / YouSee samarbejder med Forsvarets Efterretningstjeneste

Fire danske Uber-chauffører i Højesteret. Alibaba dropper Danmark som marked. Apple ombytter defekte iPhone 8-telefoner. YouSee samarbejder med Forsvarets Efterretningstjeneste. Alexa kan nu samarbejde med mere end 20.000 forskellige device-modeller. Amazon er verdens mest værdifulde brand. Californien indfører net neutralitets-regler.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen fra Computerworld. Her kommer overblikket over it-nyhederne mandag morgen v/ morgen-briefing-bestyrer Dan Jensen.

Uber-sag i gang i Højesteret

Højesteret i København tog fredag fat på sagen mod fire tidligere Uber-chauffører, der er tiltalt for ulovlig taxa-kørsel.

De fire Uber-chauffører er allerede blevet dømt i både byretten og landsretten og har selv anket sagen til Højesteret. De er tidligere blevet idømt bøde på næsten 700.000 kroner.

Anklageren forlangte i retten, at bøderne forhøjes med mindst 20 procent til en million kroner, mens chaufførerne argumenterede med, at de ikke vidste, at det var ulovligt.

Der falder dom i sagen 13. september.

Alibaba dropper Danmark som marked

Den kinesiske internet-gigant Alibaba dropper Danmark og andre europæiske lande som marked, skriver Business.

Selskabets nordiske chef, David Lloyd, siger til avisen, at selskabet ikke kommer til at fokusere på de danske forbrugere på nuværende tidspunkt.

“Vi er nødt til at koncentrere os om vores hjemmemarked, hvor middelklassen vokser,” siger han.

Han opfordrer til gengæld de danske virksomheder til at koble sig op på Alibaba-platformen med henblik på at få fat på det store kinesiske marked.

Apple ombytter defekte iPhone 8-telefoner

Apple har igangsat et stort ombytningsprogram, der gør det muligt for ejere af defekte iPhone 8-telefoner at få byttet deres telefoner.

Det sker, efter selskabet har opdaget en fejl i logic boardet på en ‘meget lille procentdel’ af telefoner, skriver Apple i denne meddelelse.

Selskabet meddeler ikke, hvor mange telefoner, det konkret drejer sig om.

Selv der altså ifølge selskabet er tale om en ‘meget lille procentdel’ fremgår det, at der er blevet solgt defekte telefoner i en hel række større lande mellem september 2017 og marts 2018, nemlig i Australien, Kina, Hong Kong, Indien, Japan, Macau, New Zealand og USA.

Danmark nævnes ikke på listen.

Fejlen betyder, at skærmen på telefonen kan fryse og telefonen genstarte.

YouSee samarbejder med Forsvarets Efterretningstjeneste

Internetudbyderne har et stort ansvar for at bekæmpe cyberkriminalitet, mener YouSee ifølge Business, der har været med på den tyske techmesse IFA.

Her talte YouSee-direktør Jacob Mortensen.

“Vi er nødt til at kikke på hele værdikæden. Det er et brancheansvar. Virksomheder og privatforbrugere skal ikke alene løse problemet. Derfor har vi bemandet overvågning af nettrafikken 24 timer i døgnet, vi udvikler løbende et centralt spamfilter, og vi blokerer ondsindede internetdomæner sammen med Forsvarets Efterretningstjeneste,” sagde han blandt andet ifølge avisen.

Alexa kan nu samarbejde med mere end 20.000 forskellige device-modeller

Også Amazon har været med på IFA-messe, hvor selskabet var repræsenteret af blandt andet chefn for smart home, Daniel Rausch.

Han fortalte, at smart home-enheden Alexa nu er integreret i mere end 20.000 forskellige device-modeller. For blot otte måneder var det blot 4.000.

Amazon arbejder nu på at få Alexa integreret i biler, kontorer og hoteller. Den overordnede vision er ifølge Daniel Rausch at gøre Alexa tilgængelige alle steder, hvor mennesker færdes.

Læs også: Test: Amazon Alexa er en nem genvej til det smarte hjem, du drømmer om.

Amazon er verdens mest værdifulde brand

Amerikanske Amazon er for tiden verdens mest værdifulde brand med flere længder, lyder det fra konsulentfirmaet Brand Finance.

I rapporten Retail 50 2018 - som du finder her - konkluderer konsulenthuset, at Amazon-brandet er lige så meget værd som nummer to (Walmart), tre (Alibaba) og fire (Home Depot) tilsammen.

Ifølge rapporten er Amazon-brandet 965 milliarder dollar værd.

Størst vækst har kinesiske Alibaba dog haft med en værkst på 58 procent.

Californien indfører net neutralitets-regler

Californien er på vej med en lokal lov, der skal indføre net neutralitet i hele den store stat i samme stil, som det var tilfældet, før myndigheden FCC i januar under stor ståhej ophævede netneutralitets-reglerne.

Det kan du læse mere om her: Stor opstandelse i USA over fjernelsen af net-neutralitet: Stater i massevis sagsøger.

Delstaten Washington har tidligere indført lignende regler, og andre stater overvejer det samme. Californien er den klart største delstat, der går denne vej, og alene statens størrelse kan få indflydelse i hele landet.

22 delstater har fornylig samlet opfordret USA’s appelret til at omstøde FCC’s afgørelse.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S