Apple skærer omkostningerne ned på sin nye iPhone X-model: Fjerner tilsyneladende tidligere komponenter i display

Apple har formået at skære ned på omkostningerne på displayet i den nye iPhone Xs Max ved at fjerne bestemte komponenter.

Artikel top billede

Apple har skåret omkostningerne ned i selskabets nye iPhone Xs Max ved at fjerne komponenter relateret til displayet.

Det viser en rapport, som TechInsights netop er kommet med, skriver Reuters.

I komponentanalysen af Apples nye store iPhone Xs Max med 265 gigabytes og en skærm på 6.5 tommer fremgår det, at der i alt er komponenter- og forsamlingsomkostninger for 443 dollar eller omkring 2.800 kroner.

Omkostningen i sidste års X-model med 64 gigabytes lå til sammenligning på 395.44 dollar eller omkring 2.500 kroner.

Læs også: Her er anmeldernes dom over Apples nye iPhone Xs og Xs Max

Ifølge rapporten fra TechInsights, er den dyreste komponent i iPhone Xs Max displayet, som koster 80.50 dollar sammenlignet med 77.27 dollar sidste år, hvor iPhone X havde en mindre skærm.

Den relativt lille forskel i omkostning på displayet skyldes, at Apple tilsyneladende har fjernet nogle komponenter relateret til sit såkaldte 3D touch-system. Funktionen der for eksempel sikrer, at apps reagerer forskelligt alt efter, hvor hårdt man trykket på skærmen.

Alt i alt ser det ud til at Apple har skåret 10 dollar væk fra omkostningen af det nye display i iPhone Xs Max.

Apple har ikke ønsket at kommentere sagen over for Reuters.

En analytiker hos TECHnalysis siger til Reuters, at han mener, at Apple har set rigtig i forhold til at gøre den store skærm mere økonomisk i år.

Apple annoncerede tre nye iPhones tidligere på måneden, herunder en opdatering af sidste års iPhone X, som nu hedder iPhone Xs.

Se også: Her er de tre nye iPhones: Apple har netop præsenteret to frække topmodeller samt en helt ny "folketelefon"

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Arctic Wolf

    Sådan ændrer AI spillereglerne for cyberangreb

    Du skal ikke kun vide, hvordan du bruger AI til at styrke IT-sikkerheden – men også hvordan IT-kriminelle anvender teknologien mod din virksomhed.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Jannie Rossell Holst som medarbejder i Product Sales ved afd. Aarhus. Hun kommer fra en stilling som medarbejder i Licensteamet hos Atea. Nyt job