TDC køber den fremadstormende bredbånds-rival Hiper med 47.000 kunder

TDC køber bredbåndskonkurrrenten Hiper. 47.000 bredbåndskunder følger med i købet.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC køber bredbåndskonkurrenten Hiper, som over de senere år har suget relativt mange bredbåndskunder til sig med selskabets offensive pris-strategi.

Ifølge TDC er salget faldet på plads, efter Hiper selv har taget kontakt til TDC.

“Hiper passer rigtig godt ind i vores portefølje af brands, som leverer agile og innovative produkter på digitale platforme. Samtidig er Hiper stærkt positioneret til at rykke hurtigt på de muligheder, der vil opstå i det danske bredbåndsmarked, som går en spændende fremtid i møde,” lyder det Jaap Postma, der er koncerndirektør for TDC's kundevente divison, OpCo.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget TDC betaler for Hiper, der har omkring 50 medarbejdere. Overtagelsen finder sted med udgangen af november, oplyser parterne.

Bag Hiper står blandt andre Fullrate-stifter Stig Myken, der i 2009 solgte Fullrate til netop TDC.

Han meddeler i en udsendt pressemeddelelse, som du finder her at TDC ‘var det naturlige valg’ for Hiper, der har været på jagt efter en ny, vækstorienteret ejer - ikke mindst for at sikre penge til fremtidige vækstplaner.

“TDC's strategiske fokus på fibernet og ambitionen om at udvikle Danmarks bedste infrastruktur og en kundeoplevelse i verdensklasse er en storslået vision, og vi glæder os til at bidrage til udviklingen fremadrettet,” lyder det fra Stig Myken

Han siger desuden til Finans, at TDC blev interessant som ny ejer, da TDC fornylig blev splittet op i to.

“Vi diskuterede i bestyrelsen, hvordan vi kunne accelerere væksten herfra, og vi kom frem til, at det ikke var muligt med vores likviditet. Så vi igangsatte en salgsproces for at skaffe kapital. Da TDC kom med en ny strategi, hvor man vil splitte selskabet i to og satse på fibernet, passede Hyper pludselig rigtig godt ind i det nye TDC,” siger han til avisen.

Du kan læse mere om opsplitningen af TDC her: TDC splittes op i to store forretnings-enheder: Koncern-direktør fratræder

Hiper har opbygget sin forretning på en model, hvor selskabet lejer sig ind på TDC’s fibernet.

Det kan du læse mere om her: Derfor kan Hiper holde fiber-priserne i bund: Rivalen TDC tvinges til at betale

Langt størstedelen af kundegrundlaget kommer fra TDC, der for alvor har kunnet mærke Hipers fremgang i de senere år.

Hiper fortsætter i følge parterne som selvstændigt firma under det nye ejerskab, og Stig Myken forsætter som administrerende direktør.

Hiper landede i fjor et underskud på 15,6 millioner kroner. Året før tabte selskabet 19 millioner kroner.

I regnskabet luftede ledelsen med Stig Myken i spidsen store forventninger til den fremtidige udvikling.

"Det er ledelsens forventning, at omsætningen blivet et pænt stykke over 100 millioner kroner i 2018, og at selskabet vil opnå positiv likviditet," lød det her.

Hipers hovedejer er holding-selskabet Hiper Holding, der ejes af Simon Skals, Stig Myken og Nicolai Lamborg.

Nicolai Lamborg og Stig Myken har tidligere prøvet at sælge en virksomhed til TDC, i det de sammen med Peter Mægbæk stod bag Fullrate, som i 2009 blev solgt til TDC. Peter Mægbæk har siden også solgt mobilselskabet Plenti til TDC.

Simon Skals har tidligere været i Cybercity og Telenor.

Desuden ejer selskaberne Camiki (ejet af Kim Vallø Jensen), Energisk (ejet af Mogens Storgaard Jakobsen og Søren Justesen) samt Fountainhead (ejet af Søren Justesen) dele af Hiper.

Læs også:

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Bredbåndselskabet Hiper klar til at udnytte fiberselskabers åbne netværk til at kapre flere kunder

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC's net: Kan disse priser kapre kunder?

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Rambøll Management Consulting

    Senior Software Engineer

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

    Anders Christensen

    T-Systems

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

    Morten Thune

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S