Morgen-briefing: Spionfrygt: Studerende advares mod WhatsApp og WeChat / Salg af toiletpapir og mælk boomer på nettet / Slack forbereder milliard-stor børsnotering / Kommuner vil have din hjælp: Nu skal data om ældre udnyttes

Spionfrygt: Studerende advares mod WhatsApp og WeChat. Salg af mælk og toiletpapir boomer på nettet. Slack forbereder milliard-stor børsnotering. Kommuner vil have din hjælp til at udnytte data om ældre. Digital platform for rengøring får ny kapital. Edlunds stifter forlader selskabet. Djøf nedsætter en it-kommission

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen. Her kommer ugens første morgen-briefing.

Vi starter dagen med en advarsel fra et amerikansk universitet, der frygter, at de stigende spændinger mellem USA og Kina kan få konsekvenser for vesterlændinge som opholder sig i Kina

Derfor bliver både de studerende og ansatte ved University of California advaret mod at bruge to meget populære apps.

Spionfrygt: Studerende advares mod WhatsApp og WeChat

I en mail er studerende og ansatte ved det University of California bevet advaret mod at bruge de to besked-apps WeChat og WhatsApp, når de opholder sig i Kina.

Det skriver CNN.

Universitetet frygter tilsyneladende, at de studerendes kommunikation på de populære apps kan blive brugt imod dem af den kinesiske stat, der er kendt for sin omfattende overvågning af internettet.

Advarslen kommer efter, at den amerikanske studerende Paul Whelan i sidste måned blev anholdt i Rusland, hvor han er anklaget for spionage. I anklageskriftet nævner de russiske myndigheder specifikt WhatsApp.

”Vores bekymring er, at Kina vil anvende samme fremgangsmåde mod vestlige studerende,” lyder det i et brev til de studerende fra University of California

Ifølge CNN opholder knap en halv million udenlandske studerende sig i øjeblikket i Kina.

Her på Computerworld har vi tidligere fortalt, at WeChat ikke alene er en uundværlig del af mange kineseres dagligdag. Den kan også være et vigtigt redskab for udenlandske erhvervsfolk i Kina.

Salg af mælk og toiletpapir boomer på nettet

Online-salget af mælk, toiletpapir og andre dagligvare er i løbet af det seneste år steget med 59 procent. Det skriver erhvervsmediet Finans.

Ifølge Dansk Erhverv har online-supermarkedet Nemlig.com stadigvæk den suverænt største markedsandel herhjemme, men Coop, Bilka og Rema er også begyndte at opruste på området.

Det er dog fortsat kun to procent af den totale omsætning på dagligvare-området i Danmark, der finder sted online. Dermed er der et stykke op til niveauet i Storbritannien, hvor 7,5 procent af dagligvarehandlen foregår online, mens det i Sydkorea er hele 20 procent af omsætningen der finder sted online.

Slack forbereder milliard-stor børsnotering

Slack, der er et populært kommunikationsværktøj for virksomheder, planlægger i øjeblikket at blive børsnoteret ved en såkaldte direkte notering.

Det skriver det amerikanske erhvervsmedie Wall Street Journal, der vurderer, at Slack vil blive introduceret på børsen til en markedsværdi på 7 milliarder dollar (45 milliarder kroner, red)

En direkte børsnotering er en relativ utraditionel form for børsnotering, hvor der ikke bliver udbudt nye aktier, som det er tilfældet ved en traditionel børsnotering. I stedet bliver det nu blot muligt for virksomhedens eksisterende aktionærer at handle deres aktier på børsen.

Med den direkte børsnotering ser Slack ud til at gå i fodsporene på musikstreamingtjenesten Spotify, der sidste år ligeledes blev noteret ved en direkte børsnotering.

Kommuner vil have din hjælp til at udnytte data om ældre

Kombit og Kommunernes Landsforening (KL) udskriver en idekonkurrence om brug af sundheds- og ældredata. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kombit.

I konkurrencen får de deltagende virksomheder fire uger til at udvikle en pilotløsning, der gør brug af sundheds- og ældredata.
Den vindende virksomhed bliver belønnet med 75.000 kroner, og pilotprojektet skal udvikles i perioden mellem februar og maj 2019.

Konkurrencen er en del af det nationale udviklingsprogram ”sundhedsdataprogrammet,” der har til formål at styrket samarbejde omkring sundhedsdata på tværs af stat, regioner og kommuner.

Du kan læse mere om konkurrencen på Kombits hjemmeside.

Digital platform for rengøring får ny kapital

Den danske deleøkonomiske rengøringsplatform Hilfr får tilført én million kroner fra tre nye investorer. Det skriver Børsen.

Ifølge Børsen er de tre nye investorer Thomas Bendixen, kommerciel direktør i Flügger, Anders Boelskift, økonomidirektør i IC Group samt Peter Grunwaldt.

Hilfr har en ambition om at blive rengøringshjælpens svar på Airbnb, og der er i dag 2.000 kunder og 700 rengøringsfolk på platformen. Platformen tager et gebyr på 6 procent per transaktion, men ifølge Børsen ønsker Hilfr ikke at oplyse sin aktuelle omsætning.

Edlunds stifter forlader selskabet

Thomas Jøhnk, der er stifter af softwarehuset Edlund, træder ud af selskabets bestyrelse og forlader dermed det selskab, som han i 1992 stiftede sammen med sin far, Erling Edlund Andersen.

Det skriver ITWatch.

Edlund der i 2016 blev købt af KMD har i dag mere end 250 ansatte og leverede i 2017 en omsætning på lige knap 250 millioner kroner.

Djøf nedsætter en it-kommission

Fagforbundet Djøf nedsætter en it-kommission med navnet TechDK, der har til formål at starte en demokratisk debat om teknologiens rolle i fremtidens samfund. Det oplyser Djøf i en pressemeddelelse.

Den danske erhvervskvinde Stine Bosse bliver formand for kommissionen, der skal formulere strategier for, hvordan kan teknologier kan reguleres med henblik på at skabe et samfund i bedre balance, oplyser Djøf i pressemeddelelsen.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Erfaren VMware systemadministrator til kritisk serverinfrastruktur

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS