Prosa gentager nu sin kritik af den store danske undersøgelse, der kommer frem til, at museskader forsvinder igen, hvis man drosler ned på muse-arbejdet.
Undersøgelsen er en opfølgning på et forsøg fra 2003, og Prosa mener ikke, at den kan bruges til synderligt meget. I hvert fald ikke, når det handler om it-branchen.
- Undersøgelsen forsøger at få presset folk ind i en konkret diagnose, men museskader passer ikke nødvendigvis ind i en bestemt diagnose. Vi kan jo se, at nogle folk bliver så syge, at de er nødt til finde noget helt andet at lave, siger Eva Birch Christensen, faglig sekretær i Prosa.
Vi er musefikserede
Prosa mener, at det er nærmest utopisk at forvente, at for eksempel udviklere kommer under den anbefalede grænse for musearbejde, som er maksimalt 20 timer om ugen.
Eva Birch Christensen peger på det massive arbejdspres, der ligger over store dele af it-branchen.
- Tidspresset tvinger folk til at arbejde med mus i lang tid af gangen - og det kan man jo gøre noget ved, hvis man nedsatte arbejdstiden, foreslår hun.
En anden faktor er selve den måde, arbejdet skal udføres på.
- Udviklingsprogrammer er meget museintensive, og det medfører også, at det der bliver udviklet, bliver musefikseret, så at sige. Det bliver en kamp at få lavet det om. Størstedelen af programmerne er afhængige af, at man bruger musen, mener Eva Birch Christensen.
Sværere at få erstatning
Hun tilføjer i samme åndedrag, at undersøgelsen ikke medfører, at man laver arbejdsvilkårene om.
Eva Birch Christensen peger også på, at undersøgelsen potentielt kan være et slag i ansigtet på dem, der forsøger at få erstatning for en muse-arbejdsskade.
- Arbejdsskadestyrelsen kigger jo på, hvilke skader, der kan anerkendes, og dér har en undersøgelse som denne indflydelse. Og hvis den siger, at der ikke er en specifik diagnose for museskader, så bliver det måske svært at få erstatning, selv om man har stærke smerter, mener Eva Birch Christensen.
