Lancering af fadæseramt Samsung-telefon svæver stadigvæk i uvished

Samsung har endnu ikke meldt en lanceringsdato ud for den fadæse-ramte Galaxy Fold, der tidligere blev præsenteret som verdens første telefon med en foldbar skærm.

Artikel top billede

Det er stadigvæk uvist, hvornår Samsungs forsinkede og fadæseramte foldbare-telefon Galaxy Fold vil blive lanceret.

For ifølge nyhedsbureauet Reuters undskylder Samsung nu til de amerikanske kunder, der allerede har forudbestilt telefonen, og samtidig oplyser Samsung, at selskabet endnu ikke kan oplyse en ny leveringsdato for telefonen.

”Hvis vi ikke hører fra dig, og vi endnu ikke har afsendt telefonen den 31. maj, så vil din ordre automatisk blive annulleret,” lyder det fra Samsung ifølge Reuters i en mail til de kunder, der har forudbestilt telefonen.

Det var ellers planen, at de danske kunder skulle være blandt de første, der kunne få fingre i den nye telefon.

Samsung har således tidligere oplyst, at de første telefoner ville lande i de danske butikker den 3. maj. Altså i sidste uge.

Læs også: Danskerne bliver de første, der kan købe en af de revolutionerende foldetelefoner

Verdens første foldbare smartphone

Telefonen blev ellers lanceret med stor bravour tilbage i februar, hvor Samsung introducerede den som verdens første smartphone med en foldbar skærm.

Men den plan blev forkastet, da en række amerikanske anmeldere kunne afsløre, at der var store problemer med telefonens skærm.

Telefonen ville med en vejledende pris på 15.900 kroner være blevet en af de absolut dyreste smartphones på markedet, og Samsung har tidligere oplyst, at selskabet planlagde at bygge mindst en million fold-telefoner.

Læs også:
Samsung tilbagekalder sin foldbare telefon: Flere defekte enheder i omløb

Så kom Samsungs første foldbare telefon: Ualmindelig lækker, banebrydende - og ualmindelig dyr

Læses lige nu

    Rambøll Management Consulting

    Senior AI Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Udlændinge- og Integrationsministeriet

    Full Stack Udvikler: Gå forrest i digitaliseringen af samfundskritiske løsninger

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo