Google fik flyvende start på børsen

Aktiekursen steg med 18 procent på Googles første dag på den amerikanske teknologibørs Nasdaq. Trods en lurende fiasko for Googles storstilede børsnotering, nærmer søgemaskinens markedsværdi sig nu markedsværdien for A.P. Møller-Mærsk.

Investorerne viste sig efter en svag børsdebut alligevel villige til at investere i søgemaskinen Google, og det sendte selskabets aktier i vejret med 18 procent på den allerførste børsdag.

Børsnoteringen af Google har været længe undervejs, og både selskabet og dets måde at gå på børsen på har været udsat for meget kritik.

Det viste sig også, at den hollandske auktionsmodel, Google havde valgt, måske ikke var så smart, da introduktionsprisen per aktie endte på 85 dollars - lidt over 500 kroner - hvilket var langt fra de 135 dollars, som selskabet havde satset på.

I løbet af den første børsdag tog Googles aktier dog fart, og kursen steg i løbet af torsdag med knap 18 procent til lidt over 100 dollars.

I alt indbragte børsnoteringen 10 milliarder kroner til Google, hvilket ifølge Cnet er en af de største børsnoteringer i historien.

Da kun en mindre del af selskabets aktier var sat til salg, er Googles markedsværdi efter førstedagen knap 164 milliarder kroner. Dermed nærmer Googles markedsværdi sig markedsværdien på det danske flagskib A.P. Møller-Mærsk, der er knap 190 milliarder kroner værd.

Børsnoteringen har også gjort Googles to stiftere, Sergey Brin og Larry Page, til mangemilliardærer, da deres 38 millioner aktier nu hver er næsten 23 milliarder kroner værd.

Google fik i årets andet kvartal et overskud på omkring 482 millioner kroner ud af en omsætning på 4,3 milliarder kroner, en kraftig stigning i forhold til kvartalet før.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S