Analytiker: Den næste Microsoft Surface kan blive designet af Apple-ikonet Jony Ive

Vil en kommende Microsoft Surface bliver designet af Apples ikoniske design-guro Jony Ive? Det er der noget, der kunne tyde på, mener analytiker.

Artikel top billede

Apple og Microsoft har aldrig været de bedste venner. De selskaber har altid konkurreret indædt på områder som styresystemer, computere, tilgang til partnernetværk og andre områder.

Det går som bekendt op og ned i showbizz, og det gælder også de store tech-selskaber.

I de senere mange år har Apple haft forrygende vind i sejlene. Og successen skyldes ikke mindst det engang banebrydende design-sprog, som Apple slog ind på i begyndelsen af 2000’erne.

Det har siden dannet skole med dets enkle og rene linier, fokus på brugervenlighed og klarhed.

Bag designsproget står designeren Jony Ive, der fornylig forlod Apple.

Det kan du læse mere om her: Med Jony Ives farvel til Apple er en æra forbi: Hans produkter har sat aftryk på en hel generation

Jony Ive og Apple er tæt forbundne. Kan man forestille sig, at han nu vil begynde at designe for Apples engang allerstørste fjende, Microsoft?

Det mener analytikeren Rob Enderle, der skriver for blandt andet Computerworlds amerikanske søstermedie.

Han mener, at alt tyder på, at Jony Ive forlader Apple, fordi selskabet har mistet interessen for fornyende design og nye og banebrydende produkter.

En gylden mulighed

Istedet fokuserer Apple mere og mere på at øge indtjeningsmarginerne ved at skære på omkostningerne i takt med, at salget bliver mere og mere udfordret.

Og det giver en gylden mulighed for Microsoft, lyder det fra Rob Enderle.

“Microsoft har en produkt-linie, der hedder Surface, som blev specielt desinget til at udfordre Apples pc-linie,” lyder det fra analytikeren.

Ifølge ham blev iPad udviklet med særligt henblik på at udfordre pc’erne. Og Surface blev så udviklet som modsvar hertil.

Rob Enderle mener, at Surface er ‘en af de smukkeste’ computere i segmentet og at Surface Book er ‘en showcase i innovation og design.’

En videreudvikling af Surface kan det ifølge ham være en oplagt mulighed for den nu Apple-frie topdesigner.

Tim Cook vil ikke give lov

Surface-produktlinien kan meget vel være det, ‘som [Jony] Ive ønskede, at Apple byggede, men som [Tim] Cook ikke ville give ham lov til,” lyder det fra Rob Enderle.

Ifølge ham har Microsoft på det seneste været ‘enormt kreativ,’ når det gælder om at lande partnerskaber og sætte markeds-initiativer i søen.

“Jeg tror, at Microsoft er enormt opsat på at få ham [Jony Ive, red] til at designe den næste Surface,” mener han.

Den mest sandsynlige ting, der taler imod, vil ikke være et modtilbud fra Apple, men derimod et tilbud fra en anden pc-producent, mener han.

“Det er højst sandsynligt, at Ive vil komme til at designe en meget cool pc i fremtiden. Og jeg sætter mine penge på, at det bliver en Surface,” skriver han.

Hvad tror du? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Blev Jony Ive skubbet ud fra Apple? Tim Cook kalder rygterne for absurde

Jonathan Ive forlader Apple - har opsagt sin stilling

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra gavdi

    AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

    AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

    Navnenyt fra it-Danmark

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems