Morgen-briefing: Netbutikker forudser vild black friday i år / Dansk mediekoncern ramt af stort netværksnedbrud / Dansk millionær indgår AI-partnerskab med Huawei / Stor interesse for børsnotering af Astralis

Netbutikker forudser vild blackfriday. Dansk mediekoncern ramt af stort nedbrud. Dansk millionær indgår AI-partnerskab med Huawei. Stor interesse for børsnotering af Astralis, og så opstod der lørdag en stor kø, da Power åbnede en ny elektronik-butik.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen.

Her kommer ugens første morgen-briefing fra Computerworld. Denne mørke efterårsmorgen er det Jacob Wittorff, der sidder bag tasterne.

Vi starter dagens nyhedsfix med nyt om den store shop-amok-dag, black friday, der løber af stablen i denne uge.

Netbutikker forudser vild black friday

Allerede i 2018 var mange netbutikker pressede af black friday.

I år kan det blive endnu vildere, fordi den store indkøbsdag falder på en lønningsdag, skriver Finans.

Når black friday løber af stablen på fredag forventer Coop ifølge Finans en salgsvækst på nettet på 10 til 15 procent i forhold til sidste år, og supermarkedskoncernen forventer ligeledes ekstra stort pres på pakkeudleveringen i kædens fysiske butikker.

”Black friday på en lønningsdag og lige op til julemåneden kan give den perfekte storm, da salget uden tvivl vil stige voldsomt. Allerede på de almindelige black friday har masser af onlinevirksomheder problemer med at håndtere trafikken og ordrerne. Så det kan blive svært i år,” siger Toke Lund, international e-commerce-direktør hos det digitale konsulenthus Novicell, til Finans.

Dansk mediekoncern ramt af stort nedbrud

Den danske mediekoncern JP/Politiken var søndag morgen ramt af, hvad mediehuset selv betegner som et omfattende ”netværksnedbrud”.

Ifølge Politiken kunne man som følge af nedbruddet i en periode hverken besøge Politiken.dk, JP.dk eller ekstrabladet.dk.

Politiken.dk oplyser ikke årsagen til nedbruddet.

Dansk millionær indgår AI-partnerskab med Huawei

Den danske iværksætter Jacob Knobel, som har stiftet virksomheden Datapult, har indgået et samarbejde med den kinesiske tech-gigant Huawei, skriver Børsen.

Samarbejdet betyder, at hans virksomhed bliver forhandler for kinesiske Huawei, og det giver ham samtidig mulighed for at bygge AI-løsninger på Huaweis hardware.

Ifølge Børsen tjente Jacob Knobel sin første million som 27-årig, og han har som en af få danskere været med på Forbes ”30 under 30” liste.

Stor interesse for børsnotering af Astralis

Risikosultne investorer er yderst interesserede i børsnoteringen af det danske e-sportshold Astralis. Det skriver Finans.

Ifølge Finans var der mødt mellem 300 og 400 investorer op til det første investormøde forud for børsnoteringen.

Astralies bliver noteret på minibørsen Nasdaq First North, og noteringschef hos Nasdaq Carsten Borring gør opmærksom på, at man som investor skal forberede sig på risikoen for store kursudsving.

”Samtidig er risikoen her meget, meget højere end på den etablerede børs. Det er selskaber med uprøvede forretningsmodeller og stor usikkerhed om indtjeningen. Der skal ikke meget til, før kursen falder kraftigt, men omvendt kan den også stige kraftigt ved positive overraskelser,” siger Carsten Borring til Finans.

Kæmpe kø til åbning af ny københavnsk elektronik-butik

Op mod 1.000 mennesker stod lørdag i kø i det indre København, da elektornikkæden Power åbnede en ny butik ved Vesterport. Det oplyser Power i en pressemeddelelse.

Ifølge elektronikkæden er den nye butik led i et helt nyt city-koncept med anderledes indretning og et sortiment, der er tilpasset kunderne i de store byer.

”Vi introducerer i dag en helt ny type af elektronikbutik. Kunderne kan nu hurtigere orientere sig i vores brede udvalg af produkter og hurtigere komme gennem butikken,” siger Power-direktør Jesper Boysen ifølge pressemeddelelsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S