Nu er Googles nye søgemaskine i luften: Har indekseret næsten 25 millioner dataset

Efter en beta-periode har Google nu trykket på knappen og officielt lanceret selskabets nyeste søgemaskine Dataset Search. Indtil videre har Google indekseret næste 25 millioner dataset, som folk kan slå sig løs i.

Artikel top billede

Googles nye data-søgemaskine, Dataset Search, er nu gået i luften.

Og der burde være nok af data at søge rundt i. Google har indekseret knap 25 millioner dataset.

"Dataset Search har indekseret næsten 25 millioner af disse dataset, og giver dig et sted, hvor du kan søge dataset og finde links til, hvor data er. Over det seneste år har folk testet det af og givet feedback, og nu er Dataset Search officielt færdig med beta," skriver Google.

Google kan fortælle, at de mest søgte ord på den nye søgemaskine blandt andet er uddannelse, vejr, cancer, fodbold og hunde.

De mest populære emner er geoscience, biologi og landbrug, skriver Google.

Nye funktioner

Baseret på beta-løsningen har Google tilføjet flere funktioner til søgemaskine. Det er blandt andet nu muligt at søge specifik på datatyper som for eksempel tabeller, billeder eller tekst.

Det er også muligt at filtrere efter, om data er gratis.

Google har desuden gjort søgetjenesten tilgængelig via mobile.

Læs også: Google klar med helt ny søgemaskine: Her er Dataset Search

Google fortæller, at den nye tjeneste skal fungere på samme måde som Google Scholar-tjenesten, der kan indeksere hele tekster fra litteratur på tværs af formater.

Søgemaskinen er særligt henvendt til forskere, journalister, 'data-nørder' (som Google kalder det) og andre.

Når man bruger Dataset Search, bliver man sendt direkte til de pågældende udgiveres egne hjemmesider, hvor informationer hostes.

Fortsætter med at forbedre produktet

Det er muligt for alle, der publicerer data, at gøre det tilgængelig via Googles søgetjeneste.

Google anvender det åbne data-standard schema.org.

Tjenesten er tilgængelig på flere sprog.

Google skriver, at selskabet fortsætter med at forbedre produktet, selvom det nu ikke længere i beta.

Du kan selv prøve søgemaskinen af her.

Læs også: Microsofts ansættelse af tech-ambassadør Casper Klynge sætter den danske stat i et dilemma

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

    Mikael Falk

    T-Systems