EU-sag mod Oracle skades af USA-afgørelse

Den europæiske konkurrencekommissær Mario Monti er kommet i en stærk kattepine. Det sker, fordi han har lænet sig stærkt op af de amerikanske myndigheders tilgang i sagen om, hvorvidt Oracle ville opnå en ulovlig konkurrencefordel, hvis det lykkes at overtage Peoplesoft.

Sidste uges amerikanske dom, der frikendte Oracle for at forsøge at indgå i et konkurrenceforvridende ægteskab med Peoplesoft, risikerer at give EU-Kommissionens konkurrencekomissær Mario Monti grå hår i hovedet.

I den europæiske sag har man nemlig taget præcis samme udgangspunkt som det, de amerikanske konkurrencemyndigheder netop har fået afvist.

Nemlig at det er Oracles eventuelle dominans på markedet for forretningssoftware til store virksomheder, som er problematisk.

Men den amerikanske dommer afviste, at man overhovedet kunne bevise eksistensen af netop sådan et markedssegment.

Oracles forsvar er netop gået på, at markedet for forretningssoftware er meget mere bredt og udefinerbart, end EU og de amerikanske konkurrencemyndigheder lægger op til i sagsanlæggene.

EU har to gange standset sin egen efterforskning for at afvente de amerikanske træk i sagen.

Dermed stilles EU's konkurrencekommissær Mario Monti I en ubekvem situation.

Han kan enten vente på den forventede ankesag fra de amerikanske myndigheder, og dermed samtidig tørre problemet af på sin efterfølger, Neelie Kroes, som er udpeget til at tage hans sæde i november i år.

Men så kan han blive skydeskive for kritik af, at EU blot blindt følger USA's afgørelser.

Hvis han derimod beslutter sig for at arbejde på et endeligt nej til Oracles købsforsøg, risikerer EU og USA at stå med modstridende holdninger til sagen.

Peoplesoft har samtidig lanceret endnu et modtræk mod Oracle hjemme i USA - nemlig et sagsanlæg for seks milliarder kroner, som angiveligt skal kompensere for de tab, konkurrentens heftige ombejling har medført.

Peoplesofts resultater er blevet forværret i de seneste to kvartaler, og det mener selskabet altså blandt andet at kunne klandre Oracle for.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S