Morgen-briefing: NemID-nøgleappen overhaler nøglekortet / EBay udpeger ny topchef / Amazon vil ansætte 75.000 nye medarbejdere / Apple og Google arbejder sammen i kampen mod coronavirus / Siemens afviser fyringer som følge af coronavirus

Morgen-briefing: NemID-nøgleappen overhaler nøglekortet. EBay udpeger ny topchef. Amazon vil ansætte 75.000 nye medarbejdere. Apple og Google arbejder sammen i kampen mod coronavirus. Siemens afviser fyringer som følge af coronavirus.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen!

Velkommen tilbage til en forkortet uge.

Vi håber, at I har haft en god påske, selvom den har stået i coronavirussens tegn.

Lad os så få hul på ugens første morgenbriefing.

NemID-nøgleappen overhaler nøglekortet

Efter mindre end to år på bagen er NemID-nøgleappen nu mere populær hos danskerne end nøglekortet.

I marts gennemførte NemID-brugerne 30,7 millioner logins med appen mod 30,6 millioner med nøglekortet.

Marts er dermed den første måned, hvor appen overgår nøglekortet, når det kommer til brugte nøgler.

Det oplyser Nets i en meddelelse.

"Det er en milepæl, som NemID-nøgleapp nu passerer. Appen var været godt modtaget helt fra starten og rundede allerede en halv million downloads på en måned. Siden er det tendensen bare fortsat, og nu er den altså mere populær end nøglekortet," lyder det i meddelelsen fra Jens-Jakob Lykke Larsen, der er head of esecurity droduct and delivery i Nets.

NemID-nøgleappen udkom i maj 2018 og har i dag 2,3 millioner brugere.

EBay udpeger ny topchef

EBay udnævner Jamie Iannone som selskabets nye topchef.

Jamie Iannone er hentet hos den amerikanske supermarkedskæde Wallmart.

Det skriver Reuters.

Den nye topchef erstatter finansdirektør Scott Schenkel, der har fungeret som midlertidig topchef for eBay siden september, hvor Devin Wenig forlod stillingen efter uenigheder med bestyrelsen.

Amazon vil ansætte 75.000 nye medarbejdere

Den amerikanske it-gigant Amazon er på jagt efter 75.000 nye ansatte som følge af, at den amerikanske onlinehandel stiger markant under coronakrisen.

De 75.000 stillinger dækker både over stillinger på Amazons lagre samt nye medarbejdere, der skal levere varerne til kunderne.

Det skriver Reuters.

Amazon har tidligere slået 100.000 nye stillinger op under coronakrisen.

De er alle blevet besat, mens den amerikanske arbejdsløshed er steget til rekordniveau i nyere tid.

Apple og Google arbejder sammen i kampen mod coronavirus

Apple og Google slår pjalterne sammen i kampen mod coronavirus.

De to amerikanske it-giganter vil fællesskab udvikle et værktøj, der kan hjælpe med at foretage effektiv smittesporing.

Det skriver Reuters.

De to selskaber oplyser, at udviklingen af den nye teknologi begyndte for to uger siden, og målet er at strømline teknologien mellem Android- og iPhone-brugere.

Google og Apple leverer tilsammen på 99 procent af alle styresystemer på det globale smartphone-marked.

I Danmark er det Netcompany, der skal levere en smittesporingsapp til staten.

Det kan du læse mere om her: Netcompany skal levere ny smittesporingsapp til staten

Siemens afviser fyringer som følge af coronavirus

Den tyske teknologigigant Siemens kommer ikke til at fyre medarbejdere trods nedgang i selskabets aktiviteter som følge af coronakrisen.

Det understreger Siemens-topchef Joe Kaeser, ifølge Reuters.

"Ingen vil forlade Siemens på grund af den midlertidige nedgang i aktiviteten," lyder det fra Joe Kaeser.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S