Preben Damgaard kommer ud af 2019 med millionoverskud: Trækker 40 millioner ud til familien

It-rigmanden Preben Damgaard har valgt at trække 40 millioner kroner ud i udbytte, efter at hans investeringsselskab kommer ud af 2019 med et resultat på 72 millioner kroner.

Artikel top billede

(Foto: Foto: Rasmus Ferdinand Petersen)

Rigmand og it-investor Preben Damgaard trækker en stor portion penge ud af sit investeringsselskab Damgaard Company.

Det viser selskabets regnskab for 2019.

Her fremgår det, at Preben Damgaard - efter at kunne notere sig et resultat efter skat på lidt over 72 millioner kroner - har valgt at trække 40 millioner kroner ud i udbytte.

Over for Børsen udtaler Preben Damgaard, at "det er til familien", og at han kun tager en stor portion penge ud til sig selv hvert syvende år.

"Så kan jeg bevare pengene i mit holdingselskab så lang tid som muligt og derved investere i nogle af de unoterede aktier, som jeg beskæftiger mig med til hverdag som business-angel," lyder det fra Preben Damgaard.

I 2018 endte hans investeringsselskab med et minus på 19,6 millioner kroner.

Af regnskabet fremgår det, at Preben Damgaard har for knap 380 millioner kroner i posten værdipapirer og en egenkapital på 781 millioner kroner.

Læs også: Coronakrisen har udstillet den ringe digitalisering i mange virksomheder: “Jeg kender til arbejdspladser, hvor man har haft videokonferencer uden video”

11 milliarder kroner

Sammen med sin bror Erik stiftede Preben Damgaard Damgaard Data tilbage i 1980’erne.

Selskabet fusionerede senere med Navision og efter godt og vel 18 års iværksætteri og arbejde blev forretningen solgt til Microsoft i 2002 for 11 milliarder kroner.

Preben Damgaard er investor i en lang række vækstvirksomheder, der bevæger sig inden for teknologiområdet.

Gennem Damgaard Company har han kapitalandele i en vifte virksomheder.

Det gælder blandt andet Dixa, Too Good To Go, Templafy, Bilagscan, Configit, Orderyoyo, Skolebordet.dk og Saxo Bank.

Han har tidligere fortalt til Computerworld, hvordan han håndplukker danske it-selskaber, som han kan engagere sig i som aktiv investor.

Det kan du læse mere om her: Sådan håndplukker it-rigmanden Preben Damgaard it-startups med kæmpepotentiale

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

    Digital transformation | Aarhus C

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    25. maj 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network