Et flertal i det norske folketing, Stortinget, siger ja til en omstridt fornyelse af den såkaldte etterretningstjenesteloven.
Det betyder, at Norge nu er på vej til at indføre automatisk lagring af metadata om al internettrafik, der krydser den norske grænse, hvilket i praktis vil sige det meste trafik.
Data, som de norske teleoperatører skal gemme, tæller navn, dato, klokkeslet, geografisk placering, IP-adresse og lignende - men altså ikke indhold.
Disse metadata skal ifølge lovforslaget lagres af internet-leverandørerne i 18 måneder og gøres søgbar for det norske efterretningsvæksen, E-tjenesten, såfremt der kan opstilles ‘saglig grund’ hertil.
Det er en betingelse for søgningerne, at Efterretningstjenesten i hvert enkelt tilfælde får grønt lyst fra retten i Oslo.
Lovforslaget - der er fremsat af Høyre og Kristelig Folkeparti - har været heftigt diskuteret, men har nu fået støtte fra Fremskrittspartiet, Arbeiderpartiet og Senterpartiet.
Ifølge Digi.no har blandt andet det norske Datatilsynet advaret stærkt mod lovforslaget, som tilsynet har beskrevet som ‘masseovervågning af nordmændene.’
Partierne mener imidlertid, at den kommende lov vil tjene som politiets værktøj til at beskytte nordmændene i en tid, hvor trusselsbilledet skærpes.
Den norske forsvarsminister, Frans Bakke-Jensen, erkendte i maj da også blankt, at forslaget er et 'stort indgreb i nordmændenes privatliv. Han har dog påpeget i denne kronik, at han mener, at nytteværdien 'er stor.'
"I et forslag som dette må legitime interesser og hensyn opvejes mod hinanden. Jeg er tryg ved, at regeringen har fundet en god balance," skriver han.
Du kan læse hele lovforslaget (på norsk) her.
Læs også:
IBM dropper al udvikling og salg af teknologi til ansigtsgenkendelse med omgående virkning
Folketinget siger ja til brug af ansigtsgenkendelses-teknologier i Danmark
Staten blev advaret om store negative konsekvenser ved Netcompanys corona-app
