DSB-systemer ramt af nedbrud: Umuligt at købe togbillet online

Danskerne kan i øjeblikket ikke købe togbilletter online. DSB's billetsystemer er ramt af nedbrud, og der er ingen tidshorisont på, hvornår systemerne kommer op at køre igen.

Artikel top billede

DSB's kontrolcenter. Foto: Christoffer Regild. (Foto: Christoffer Regild)

DSB's it-systemer er torsdag blevet ramt af et nedbrud, som betyder, at brugerne hverken kan købe billet via DOT-appen eller hjemmesiden.

På DSB's hjemmeside mødes brugerne af et gult banner med overskiften 'Salgssystemer ustabile.'

Herefter popper der en besked op med følgende tekst.

"Det er hverken muligt at købe rejser eller pladsbilletter på dsb.dk eller i DSB app. Køb derfor din billet til rejsen i DSB Salg & Service, billetautomater, DSB 7-Eleven, DOT Billetter app eller foretag check ind på dit rejsekort. Har du ikke mulighed for at benytte ovenstående muligheder, bedes du straks efter påstigning kontakte togpersonalet," står der i meddelelsen på hjemmesiden, som fortsætter:

"Det er heller ikke muligt at købe pladsbilletter i nogen salgskanaler. Hvis du skal rejse nu, må du stige på toget såfremt der er plads. Husk at vise hensyn til dine medrejsende."

Computerworld har været i kontakt med DSB, der oplyser, at selskabet endnu ikke kan sætte en tidsfrist på, hvornår systemerne er oppe at køre.

Læs også: Rift om billige rejsepas belaster DSB's systemer

Stor belastning på it-systemerne i denne uge

Nedbruddet kommer efter en uge, hvor DSB har oplevet massiv efterspørgsel grundet de billige rejsepas, der for 299 kroner giver ubegrænset adgang til offentlig transport på otte valgfri dage henover sommeren og en million Orange-billetter, som tirsdag blev sat til salg.

Derfor måtte DSB investerer i Queue-its køsystem, ligesom CIO Michael Moesgaard måtte fordoble serverkapaciteten i Microsoft Azure.

"Vi har ikke tidligere haft en mekanisme med et køsystem indbygget i vores infrastruktur. Derfor har vi fået indbygget et køsystem. Vi har også fordoblet serverkapaciteten på de berørte områder. Det har vi gjort, fordi vi har haft en forventning om, at det ville gå rigtigt stærkt med at sælge de her rejsepas," sagde Michael Moesgaard tidligere på ugen til Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Sådan har DSB's it-afdeling håndteret tirsdagens kæmpe-belastning på it-systemerne: "Da der var allermest tryk på, havde vi sved på panden"

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S