Dansk Erhverv og den danske telebranche: Ok at lukke bredbåndspuljen

Hverken Dansk Erhverv eller de danske teleselskaber mener, at der er særligt meget brug for at fortsætte Bredbåndspuljen, som regeringen foreslår afskaffet.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Hverken Dansk Erhverv eller de danske teleselskabers sammenslutning, Teleindustrien, mener, at der er nogen særlig grund til at fortsætte med at pumpe millioner af støttekroner ind i bredbåndsprojekter via Bredbåndspuljen.

Regeringen har i dens forslag til finansloven for næste år fjernet puljen, der i år består af 100 millioner kroner, der fordeles til udrulning af bredbånd i primært områder, som de kommercielle selskaber ikke er særligt interesserede i.

Dansk Erhverv peger imidlertid på, at de 100 millioner kroner i puljen allerede i dag udgør en forsvindende lille del af de midler, der samlet set investeres i udrulning af bredbånd.

Dansk Erhverv peger på, at teleselskaberne i 2019 investerede 8,6 milliarder kroner i udbygning af digital infrastruktur, mens de i 2018 investerede syv milliarder kroner.

“Blot stigningen i private investeringer er altså 16 gange så stor som den planlagte bredbåndspulje på 100 millioner kroner,” lyder det fra Dansk Erhverv.

Brancheorganisatioen mener på den baggrund, at det vigtigste er, at regeringen sørger for at skabe et klima, der fortsat animerer teleselskaberne til at investere i området.

“Vi har i Dansk Erhverv forståelse for, at der er et ønske om at støtte de mest udfordrende adresser i yderområder, da en god bredbåndsforbindelse er en livline for alle danskere. Men den bedste hjælp er at bevare et godt investeringsklima for digital infrastruktur," meddeler organisationen.

Nogenlunde samme melding kommer fra Teleindustrien.

Her siger direktør Jakob Willer ifølge Ritzau, at den offentlige støtte ikke er noget, som telebranchen har efterlyst.

Han mener, at markedet er i stand til at klare opgaven selv.

“Når der gives offentlig støtte, er der altid en risiko for, at man kan komme til at skævvride konkurrencen og fortrænge private investeringer. Det er ikke godt på et marked, hvor der ellers investeres i vid udstrækning,” siger han ifølge Ritzau.

Et flertal i Folketinget bestående af Venstre, De Radikale, SF og Dansk Folkeparti vil have, at bredbåndspuljen forlænges yderligere.

Læs også:

Flertal i Folketinget vil bevare den lukningstruede bredbåndspulje

Bredbåndspulje står til at blive skrottet

Nu kan du søge om støtte til udrulning af bredbånd: Bredbåndpuljen 2020 åbner for ansøgninger til 100 millioner kroner

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job