Nederlag til Microsoft i filformat-sag

Microsoft har fået underkendt et patent på sit filformat FAT ved en gennemgang af det amerikanske patentkontor. Linux-tilhængere er tilfredse. De mener, at patentet var første skridt mod et eventuelt patentangreb på Linux, som også bruger formatet.

De amerikanske patentmyndigheder har underkendt Microsofts ret til at tage licenser for et patent, som Microsoft hidtil har haft som en trumf i ærmet mod Linux. Det skriver Internetnews.com.

Filformatet File Allocation Table (FAT) har været brugt i de seneste Linux-versioner, men Microsoft hævder at have patentrettigheder over formatet, og at der skal betales licenser for brugen.

FAT bruges til at holde styr på, hvor filer og sekvenser af filer findes på en harddisk, floppydisk eller på et hukommelseskort. FAT-filsystemet, som brugt af Microsoft blev udviklet af Bill Gates i 1970?erne.

Patent er humbug

- Patentkontoret har jo bare bekræftet, hvad vi allerede har vist i nogen tid, nemlig at Microsofts FAT-patent er humbug, siger Dan Ravicher, talsmand for interessegruppen PUBPAT, som har udfordret patentet, ifølge en pressemeddelelse.

Microsoft meldte sidste år ud, at man ville begynde at opkræve licenser for FAT.

I første omgang gjaldt dette kun en del af FAT-systemet, nemlig det såkaldte virtuelle FAT (VFAT), og kun for hardwareproducenter, som benytter udtagelige hukommelsesenheder ? som i PDA?er, digitalkameraer og MP3-afspillere.

De skal betale en pris på omkring 1,50 kroner per enhed for brugen, som maksimalt kan nå op på halvanden million kroner.

Det er ikke umiddelbart klart, om dommen fritager hardwareproducenterne for licensbetalingerne for VFAT.

Microsoft har nogle måneder til at komme med nye argumenter for patentets grundlag til patentkontoret.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS

    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job