Omilon, der er en helt ny nordisk koncern med fokus på talebaserede løsninger, har valgt at placere sin udviklingsafdeling i Aarhus.
Det oplyser selskabet i en meddelelse til Computerworld.
Den nordiske koncern, der i dag har 220 medarbejdere, er resultatet af kapitalfonden Verdanes opkøb af de to virksomheder norske Max Manus og svenske Conscriptor i 2020, som begge har fokus på talegenkendelsessoftware.
I Danmark har Max Manus alle de fem sundhedsregioner som kunder, og selskabet har leveret talegenkendelse til over 7.000 brugere i Danmark.
Læs mere om det store fusion her: Kapitalfond fusionerer to nordiske it-virksomheder: Vil erobre Norden med talegenkendelse og fordoble patienttiden
15 udviklere ved udgangen af 2021
Udviklingsafdelingen i Danmark er en central brik i den nye koncerns ambitioner om at udvikle egne talebaserede løsninger specifikt til de nordiske markeder med nordisk sproggenkendelse.
"Udviklingen af vores egen IP giver transparens og fuld kontrol, men kræver mange ressourcer i forhold til udvikling. Derfor har vi besluttet at etablere en ny og stærkere udviklingsafdeling, som placeres i Danmark," udtaler Henric Carlsson, Group CEO i Omilon.
Forventningen er, at den danske udviklingsafdeling vil komme til at huse 15 udviklere ved udgangen af året. Derudover kigger selskabet ind i nye ansættelser i 2022, lyder det.
Derfor faldt valget på Aarhus
Valget på Aarhus som lokation for den nye udviklingsafdeling sker på baggrund af gode vilkår for rekruttering af nye udviklere i kraft af byens uddannelsesinstitutioner og mange it-virksomheder, mener koncernens udviklingschef.
"I Aarhus har vi et utroligt godt IT-miljø, og talentmassen af både klassiske udviklere og udviklere med en baggrund i datascience er stor. Begge kategorier skal vi bruge flere af fremover, og jagten på nye udviklere er allerede skudt i gang," lyder det fra udviklingschef Per Lundvald.
De nye udviklere i Aarhus skal hos Omilon blandt andet have fokus på, hvordan man med talegenkendelse og -løsninger kan lette opgaver for medarbejdere inden for sundhedsvæsenet, kommuner, politiet og andre offentlige institutioner.
"Vi tror på, at talegenkendelse blot er det første skridt på en længere rejse mod taleløsninger, der ikke blot genkender, men også forstår det talte input. Vi kommer til at fokusere mere på, hvordan teknologier som deep learning og kunstig intelligens kan optimere den måde, som mennesker og computer arbejder sammen på," lyder det videre fra udviklingschefen.